Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
60 Kr
Bibliotek
Lokalitet
Salen
Målgruppe
Familier
Tilmeld
Kurser & workshops

Barselsformiddag: Babymassage og maveleje-lege

23.05.24
Inspirerende workshop for forældre på barsel!

Denne torsdag formiddag har Sundby Bibliotek inviteret fysioterapeut Marianne Mogensen forbi til workshoppen "Babymassage & Maveleje-lege" for babyer. 

Det er supergodt og vigtigt for din babys udvikling at ligge meget på maven. Det styrker ryg og nakke – og danner grundlaget for senere at kunne kravle og sidde. Men mange babyer kæmper en brav kamp med det – de synes, det er svært og ikke spor fedt.

På denne workshop får du en masse øvelser, tips og idéer til maveleje-lege. Vi bruger simple og billige redskaber – du skal ikke efterfølgende ud og investere i dyrt grej.

I sidste halvdel af workshoppen sætter vi fokus på en dejlig og nem babymassage. Vi afprøver babymassage til leg og stimulation – samt til at lindre træg mave eller stiv nakke/ryg.

Medbring blødt underlag til dig selv og din baby. Noter fremsendes efterfølgende på mail, så du bedre kan huske det hele.

For (bedste)forældre med børn i alderen 0-8 mdr. Gravide er også velkomne.

 

Arrangementet er en del af bibliotekets faste barselsformiddage. Det koster 60 kr. pr. voksen at deltage, og billetten købes på billetto.dk

Ønsker man ikke at deltage i kurset, er der som altid torsdag formiddag mulighed for leg og hygge med din baby i Flexrummet på 2. sal.

OBS: Barnevogne parkeres udenfor Kvarterhuset.