Da yggenykkerne stjal Rundetaarn
Rundetaarn: Både Rundetaarn og Amalienborg har haft besøg af de små trebenede fugle yggenykkerne, der har en forkærlighed for historiske bygninger, men heldigvis også for småkager.
Af Rasmus Agertoft, Rundetaarn
Hvis man kigger ordentligt efter på Christian IX’s Palæ på Amalienborg, skal man kunne se nogle revner i muren. Revnerne siges at stamme fra dengang, en flok små trebenede fugle savede Hendes Majestæt Dronningens residenspalæ over, stjal det og gemte det i en skov, indtil de fik udbetalt en sækfuld af deres yndlingssmåkager som løsesum og satte det pænt på plads igen.
En tilsvarende revne har også været at se på Rundetaarns sokkel. Nogle årtier før tyveriet af Amalienborgs sydøstlige palæ havde det gamle tårn nemlig angiveligt været gennem den samme tur, hvilket revnen vidnede om, indtil Rundetaarns underste del i 1992 fik fornyet sit puds. Det er ikke hver dag, almindelige bygningsreparationer bliver omtalt i aviserne, men denne her var heller ikke helt almindelig, for som Berlingske Tidende skrev: "Med det ny fundament forsvinder det sidste spor af yggenykkernes hærværk mod Rundetårn".
"Vi kan slet ikke undvære det"
Yggenykkerne er navnet på de trebenede fugle, hvis hyggenyggelige forbrydelser man kan læse om i bogen Da Yggenykkerne stjal Rundetaarn, der udkom første gang i 1968 og siden er kommet i adskillige oplag og genoptryk, samt i opfølgeren Da Yggenykkerne stjal Amalienborg fra 1997, begge skrevet og illustreret af forfatteren Jørn Birkeholm.
De små trebenede kræ, der også kendes på deres springvandslignende fjertot på hovedet, har tilsyneladende en forkærlighed for iøjnefaldende bygningsværker, men heldigvis også for småkager. Ligesom med Amalienborg spiller småkagerne da også en væsentlig rolle for, at Rundetaarn i dag står, hvor det skal, men medvirkende er nu også overtalelsesevnerne hos den lange bager Sørensen, der i børnebogsklassikeren om tårnet er det eneste øjenvidne til yggenykkernes tyveri.
På yggenykkernes spørgsmål om, hvorfor han vil vide, hvor Rundetaarn er blevet af, svarer bageren nemlig, at "vi vil så gerne have det igen. Alle folk, de kommer her til byen, plejer at gå op i Rundetårn for at nyde den dejlige udsigt. Vi kan slet ikke undvære det". Da yggenykkerne har fået deres småkager, bliver Rundetaarn derfor sat på plads igen, godt hjulpet på vej af bageren, der iler til med en stor spand melklister. Men revnerne i murværket får han altså åbenbart ikke helt klistret over.
Læs mere om periodens billedbøger i Nina Christensens "Den danske billedbog 1950-1999 : teori, analyse, historie". Bogen kan bestilles via Bibliotek.dk.
