Et fuldstændigt nazistisk Hysteri
"En Film, der gaar nye Veje, vil aldrig være fuldkommen". Sådan sagde Poul Henningsen selv, da hans film "Danmark" havde premiere i Palads Teatret 29. april 1935.
Publikum bestod af pressen og særligt indbudte fra nær og fjern. Men modtagelsen var mildest talt ikke positiv. "Filmen bør kasseres, hvis man vil undgaa at jage Turisterne paa Flugt" – sådan lød en af de mere milde sætninger i Dagens Nyheders anmeldelse.
Af Mai-Britt Tollund
Under 2000 mennesker har set den, for den blev klippet om og ændret flere gange. Og originalnegativerne findes ikke mere. Hvad var det, der gjorde samtiden så oprørt?
En ejendommelig indstilling til Livet
Filmen var en bestillingsopgave. I 1930 inviterede Udenrigsministeriets Pressebureau Industrirådet, Grosserer-Societetet, Turistforeningen for Danmark, Søfartsrådet og Landbrugsrådet til at være med til at skabe en ny Danmarksfilm. Der eksisterede allerede en film fra 1923, men det var en stumfilm, og den blev vurderet som for lang med sine to timer.
I februar 1932 besluttede komiteen, som DSB nu også var medlem af, at PH var den "førsteklasses Instruktør", der skulle skabe filmen. De første udkast forelå i sommeren 1932. Musikken skulle skabes sammen med Bernhard Christensen, der var organist ved Christiansborg Slotskirke. Han komponerede bl.a. orgelmusik og kammermusik, så det har nok været et betryggende valg for komiteen, der fra avisen Social-Demokraten var blevet mødt med spørgsmål om valget af instruktør. PH måtte i et møde med avisens redaktør Carl Andersen understrege, at han "ikke var Kommunist".
Optagelserne foregik særligt i sommerhalvåret de følgende to år. komiteen forholdt sig løbende til indholdet, og fx var DSB skuffet over, at der ikke var mere togkørsel, fordi instruktøren havde den ejendommelige indstilling til livet, at han foretrak automobil fremfor de baner, der "er en ganske uundgaaelig Faktor i vort Samfunds- og Trafikliv. Alt i alt var PH dog tilfreds med samarbejdet med komiteen.
Og 29. april 1935 var filmen klar til fremvisning.
Kunde man ikke have faaet det billigere?
"Et synes sikkert, blandt de mange talenter, Henningsen besidder, Talent for Film er ikke derimellem" – Politiken. "Lunet og det danske Smil, der er et saa afgørende Element i Danmarksbilledet, findes slet ikke" Social-Demokraten. "…flad, kedelig Jazzmusik…en snøvlende Vrængen, som grædende Killinger" Dagens Nyheder. "Hovedstaden berømte skønne Taarne fik vi blot at se … medens Cyklister for hen over dem!" BT.
Anmeldelserne d. 30. april var ikke nådige – og filmen og ikke mindst den musik blev kaldt et makværk og det, der er værre. Og spørgsmålet om prisen for værket blev også rejst af bl.a. BT.
PH mente selv, at det dårligste ved filmen var "Københavner-afdelingen…den lidt revuagtige Finale har jeg selv været meget i Tvivl om. Men der maa være Fejl ved en film, som gaar nye veje.
Kontorchefen i Underigsministeriets Pressebureau skrev til Udenrigsministeriets mand i Bruxelles, at ikke mindst avisen Dagens Nyheder var nået et "nazistisk Hysteri" i anmeldelserne. Men at han og arbejdsudvalget stadig mente, at det var en god film.
Alligevel blev den klippet om. 2 af jazzsangene blev erstattet af bl.a. "Vi elsker vort land", teglværker og mejerikørsel blev udskiftet med billeder af københavnerklassikere som Tivoli og Rosenborg. Filmens tilstræbte anonymitet og nerve samt den stærkt omdiskuterede jazzmusik blev dog fastholdt, skriver Jørgen Sørensen i bogen Danmarksfilmen og Danske Billeder.
Reaktionær
Den samtid, som PHs film ramte var en krisetid, som PH mente var reaktionær: "Det er en økonomisk Verdenskrise, som er Aarsag til den reaktionære Bølge, og den kan ikke gaa Danmark forbi."
Den reaktionære bølge, som PH skrev om i denne artikel fra tidsskriftet Aandehullet i 1933, var nazismens fremvoksen i Tyskland kombineret med en stigende grad af religiøsitet og nationalkonservatisme i mange andre lande og politiske partier: "Det er muligt, at man anser det for politisk klogt i Øjeblikket at ændre samtlige Partiers Program i konservativ Retning, men det er mere sandsynligt, at det beror paa en Nazificering af Sindene, saaledes at det i Virkeligheden passer med Temperamentet at blive konservativ for store Dele af den danske Befolkning."
Tiden kaldte på alvor – men PH foretrak en styrkelse af kulturen og sammenholdet gennem frisind og demokrati. Det sidste stod for ham stod i kontrast til det, han kaldte konservatismen; hvor litteraturen og kulturen blev censureret. Han gav udtryk for, at demokratiet i Europa havde vægtet økonomisk fremgang og ikke interesseret sig for at skabe en kulturel overbygning for arbejderne. Og det viste sig nu i 1930"erne, at fernissen var tynd og selv "den jævne, godmodige danske Arbejder, som ikke vil gøre en Flue fortræd, tillader sig et forsigtigt Jødehad, bare en lille Prøvevittighed paa Jødernes Bekostning, fordi det er oppe i Tiden."
PHs film var ifølge ham selv international og ikke nationalromantisk. Han ville vise Danmark og København som moderne, industrialiserede steder, fyldt med fart og fremskridt. Valget af jazzmusik og den hurtige, rytme i klipningen skabte han en nerve, der tilsyneladende ikke ramte tidens smag.
Dyk ned i Københavns historier – direkte i din indbakke
Er du interesseret i Københavns historie og byens udvikling? Med nyhedsbrevet "Bag om København" får du hver måned spændende artikler om byens kvarterer og historiske begivenheder. Vi giver dig inspiration til gode bøger, spændende arrangementer og bogkonkurrencer.
Tilmeld dig i dag og få byens historie leveret direkte i din indbakke.
