Hængt ud, løgn og kunsthandel
3 fra bogstakken: Bibliotekernes udstillingsborde er fyldt med nye, spændende bøger, der venter på at blive lånt og læst. Jeg har været en tur forbi udstillingsbordrene og har udvalgt tre bøger, der hver især dækker en niche af historien.
Af Sune Hundebøll
Hængt ud
Da Nazityskland besatte Danmark den 9. april 1940, forsvandt pressefriheden. Trods bred opbakning til samarbejdspolitikken opstod der i løbet af besættelsen en aktiv modstand bevægelse
Den illegale presse var et vigtigt talerør for modstandsbevægelsen. Ud over nyhedsstof og antinazistisk agitation indeholdt de illegale blade advarsler mod personer, det være sig stikkere, danske nazister, hipofolk og værnemagere m.m.
Var det tilfældigheder der afgjorde hvem der blev hængt ud i den illegale presse? Forfatter Henning N. Larsen har undersøgt en række af de største illegale blande og giver et overblik over de personer der omtales negativt for at svare på spørgsmålet.
“Forfatteren konkluderer, at de illegale blade – så vidt det var muligt – forsøgte at undgå at hænge uskyldige ud. Årsagen var klar: hvis der kom for mange af de forkerte historier, kunne det blive vanskeligt at opretholde bladets sandhedsværdi. Alligevel når forfatteren frem til, at "…godt18 % af personerne i de illegale blade blev hængt ud enten på et tvivlsomt grundlag eller helt uden grund…", skriver Erik Ingemann Sørensen i “De illegale nyheder” på Historie-online.dk
Løgn
Det er løgn! Det siges, at man ikke skal ødelægge en god historie med fakta. Men det er nu en god idé at have styr på fakta. Især når det kommer til faghistorien og de fortællinger, der er med til at danne vores selvbillede som mennesker i en kompliceret verden.
"Løgnehistorie" med undertitlen "tolvhundrede års myter, misforståelser, tilsnigelser og lodrette løgne" er Kåre Johannessens seneste værk, hvor forfatteren dykker ned i 24 berømte myter og afliver dem.
"Kåre Johannesen har med denne udgivelse igen formået at skrive en letlæst og underholdende bog, som nogle steder dog er vel ordrig og i en til tider i en lidt frisk slang inspireret fremstilling.
Ikke desto mindre er bogen med sine baggrundsanalyser af kilderne og myternes baggrundshistorie både vedkommende og spændende populærhistorie for den alment historisk interesserede læser. Bogen kan i høj grad anbefales", skriver Kresten Søe i anmeldelsen "Løgnehistorie" på Historie-online.dk.
Kunsthandel
I sin nye bog "Champagneårene" beskriver Jesper Svenningsen det opsving, der var på kunstmarkedet omkring 1. Verdenskrig.
"Champagneårene" dokumenterer, hvordan København i perioden 1870 til 1920 udviklede sig til en europæisk kunsthovedstad. Bogen giver et indblik i kunsthandlens centrale personer og de mange nye udstillingssteder, der opstod.
Jesper Svenningsen er mag.art. og ph.d. i kunsthistorie. Han har skrevet en ph.d. om danske kunstsamlere i perioden 1690-1840. Kunstmarkedet og samlerkultur er hans primære forskningsområde.
"Der er tale om en fremstilling med fokus på begivenheder og med et mangfoldigt persongalleri, og der nævnes og gentages mange navne på udstillere, handlere, kunstnere og samlere. Fokus er på kunsthandlerne og deres verden, men bogen giver også glimt af et københavnsk borgerskab, der bemægtigede sig kunsten som borgerlig, og ikke stod tilbage for samtidskunst, når bare ikke den kom fra Tyskland", konkluderer Claus Møller Jørgensen i anmeldelsen "Champagneårene" på Historie-online.dk.
