Børn tænker med kroppen

Læsning involverer hele kroppen, hvad enten man bruger hænderne til at forstå bogstavets form eller smager på lyden, når man udtaler eller staver nye ord.

Børneetagen LÆS kobler krop, hjerne og bøger. Etagens unikke design er baseret på hjerneforskning og bygger på tanken om, at bevægelse og aktivitet er så fundamental for børn, at man kan sige, at de tænker med kroppen. Zonerne følger derfor barnets sproglige udvikling og kombinerer sproget med motorik og sanser undervejs – og erfaring viser, at jo mere kroppen er involveret, jo bedre husker vi.