Velkommen på hylden: Mød Michael Sönnichsen

Mikkel Sönnichsen debuterede i februar 2023 med bogen’Landet på livet’. Den består af en lang række fortællinger; indimellem røverhistorier, andre gange egnsmyter eller mere personlige erindringer og anekdoter, som forfatteren leverer i et flydende sprog og en associativ bevægelse.

Hvornår og hvordan opstod idéen til 'Landet på livet'?

Idéen opstod, da jeg var på min dårligste ferie nogensinde. Jeg havde ikke rigtigt noget at lave, men heldigvis var det en all inclusive-tur med fri bar, så jeg kunne i det mindste drikke mig fuld. En dag sad jeg på min værelsesbalkon og drak 14 fadøl. Uden at blive fuld. Det viste sig, at fadølsanlægget fortyndede øllen. Fra balkonen kunne jeg kigge ned på hotellets swimmingpool og gæsterne, som lå omkring den. Det mindede mig om engang, da jeg var barn, og en masse hvaler strandede på en strand i Sønderjylland, hvor jeg voksede op.

Jeg fik pludselig lyst til at skrive om det minde, og da teksten var færdig, sendte jeg den til en ven. Han syntes, det var spændende at læse om, så hvorfor ikke skrive videre i det hukommelsesspor? Mens jeg skrev, opstod den fortællerstemme, som siden blev til bogens jeg-fortæller. Fortælleren hedder Mikkel og har oplevet mange af de ting, jeg har. Derfor kan bogen kaldes autofiktion, men jeg havde egentlig ikke en plan om at skrive autofiktion, da jeg begyndte på bogen.

Formen på din bog er interessant: Du glider umærkeligt fra erindringer over egnsmyter til røverhistorier. Hvordan fandt du på at skrive sådan?

Egentlig har jeg bare skrevet én fortælling ad gangen, redigeret teksten, og så fortsat med den næste fortælling. Planløst. De er stort set skrevet i samme rækkefølge, som de er i bogen. Kun slutkapitlet er blevet flyttet. Det er måske bogens bedste kapitel, så det skal man gøre sig fortjent til at læse.

For mig har det handlet om at fortælle gode historier. Når man husker tilbage på sit liv, mindes vi det jo ikke lineært. Vi associerer. Det er den oplevelse, bogen kommunikerer. En bibliotekar sammenlignede sin læseoplevelse med at sidde på et værtshus – den ene fortælling tager den anden. Det kan jeg godt lide.

Hvordan forløb dit samarbejde med forlaget?

Da jeg havde sendt mit manus til forlaget, svarede de, at de syntes, det var en fed bog, men jeg skulle skrive en slutning. Det gjorde jeg, og så redigerede de den. Jeg ved ikke meget om litteratur, så jeg havde det fint med at lade dem redigere. Men det er fedt at arbejde med et lille forlag, hvor det er let at få fat i redaktøren.

Hvordan var det at overlade dine personlige fortællinger til redaktøren?

Når ordene er nedfældet, stopper de med at være mine. Nu er det læsernes bog. Fx kaldte Bogforum i deres program bogen for ”Livet på landet”, og det er jo også en tolkning af den. På den måde får bogen et nyt liv, når den udkommer.

Hvad håber du, at læserne får ud af at læse din bog?

Jeg håber bare, at de ikke synes, de har spildt tiden med at læse.

Hvorfor skal man læse debutantbøger?

Kunst er tit allermest interessant, når det kommer fra folk, der kun lige akkurat formår at få det i mål, de laver. Der er en særligt dirrende energi i det ufærdige, som trænede mennesker mister. Jeg siger ikke, at det er dårligt at være god til det, man laver, men blandt debutanter er der en helt anden nerve. Det gælder ikke bare inden for litteraturen, men for alle mulige kunstformer. Hvis der er noget, man ikke helt kan finde ud af, men man gør det alligevel, så kommer der ofte noget interessant ud af det. Derfor skal man læse debutantbøger.

Personligt har jeg meget sværere at komme videre nu, hvor jeg har udgivet en bog. Det var meget nemmere, da jeg ikke vidste, hvad jeg lavede. Nu har jeg en bevidsthed om, hvad jeg laver, og så er det sværere. Hos debutanter kan uvidenheden materialisere sig på en fed måde.

Har du et godt råd til en, som drømmer om sin debutudgivelse?

Det handler om at finde en fortællerstemme, som er sjov at være i selskab med. Så kommer det hele af sig selv. Hvis man sidder med en fortællerstemme, man kæmper med at få frem, skal man finde en ny. Og så bliv ved! Giv aldrig op, selvom det er hårdt indimellem. Men livet er bare hårdt.