Slotsholmen, Stjerne Radio og Slaget på Grønttorvet
3 fra bogstakken: Indtil videre har denne sommer budt på flere dage til læsning end til strandture. Så er det godt, at der er rigeligt af bøger at tage af. Jeg har smidt en krog i strømmen af nye titler på bibliotekerne og har trukket tre spændende titler i land.
Af Sune Hundebøll
Peter Christensen Teilmann, direktør for Teatermuseet i Hofteatre, har skrevet "Det skjulte Slotsholmen og den vide verden".
I bogen præsenteres Slotsholmens mange lokaliteter, krydret med historiske anekdoter. Bogen er udgivet af Teatermuseet i Hofteatret.
Slotsholmen har været magtens centrum i København siden middelalderen. Under det nuværende Christiansborg kan du f.eks. ruinerne af Absalons borg opført i 1100-tallet.
Med sine 164 sider kommer guidebogen "Det skjulte Slotsholmen og den vide verden" godt omkring Magtens Ø. "Man finder vej gennem bogen, som man finder vej, når man går rundt på Slotsholmen: Fra sted til sted, fra plads til plads", skriver forfatteren i indledningen til bogen.
I Istedgade kan du opleve en historiske butiksfacade: Stjerne Radio.
Under besættelsen var Stjerne Radio på Istedgade et afgørendes sted for modstandsbevægelsen. Siden forsvandt radiobutikken – og den bygning som husede Stjerne Radio.
Lokale ildsjæle har genskabt butiksfacaden, der i dag fungerer som en gadeudstilling - i butiksruden.
I Peter Birkelunds bog "Sabotørerne fra Stjerne Radio" møder du de modstandsfolk fra Holger Danske, der havde deres gang i Stjern Radio og som satte deres liv på spil i kampen mod Nazitysklands besættelse af Danmark.
"Bogens tekster og fortællinger er nøje udvalgt, og læseren fornemmer klart, at her må ligge en solid ballast til grund for forfatterens valg. Det er der en årsag til. Peter Birkelund har skrevet den store omfattende bog om hele Holger Danske-gruppen. Derfor har han om nogen kompetencer og viden til, at nærværende bog står særdeles skarpt”, skrev Michael Koch i anmeldelsen af Sabotørerne fra Stjerne Radio på Historie-online.dk.
"Selve protestmødet den 13. november forløb i fred og ro. Med ved mødets slutning standsede en lille gruppe af de fremmødte en forbipasserende sporvogn. Pludselig sprang den 19-årige syndikalist Johannes Sperling (1899-1980) op på taget af en sporvogn svingende med en rød fane. Hans kæreste søgte at stoppe ham, men forgæves.
Sperling blev straks overmandet af politiet, som fik ryddet torvet uden nævneværdig modstand. Demonstranterne var dog hurtigt tilbage, hvorpå 400 betjente, 16 betjente til hest med sabler og flere motordrosker sprængte sig frem. Slaget på Grønttrovet var i gang!", skriver Søren Kolstrup i bogen "Slaget på Grønttorvet" som er udkommet i Aarhus Universitetsforlags serie 100 Danmarkshistorier.
"Søren Kolstrup argumenterer for, at netop 1918/19 var det afgørende tidspunkt for arbejderbevægelsen. Det kunne gå mod den socialdemokratiske fredelige vej til socialismen eller den revolutionære, som et lille antal syndikalister ønskede. Som bekendt sejrede den første linje, men her i november 1918 var intet sikkert, og regeringen lovede som nævnt, at der ville komme reformer, der forbedrede livet for arbejderklassen og underklassen generelt", skrev Poul Porskær Poulsen i anmeldelsen Slaget på Grønttorvet på Historie-online.dk, og fortsætter længere henne i anmeldelsen: ”… hvad var så udslagsgivende for otte timers arbejdsdagen og reformbevægelsen. Det diskuterer Kolstrup i sidste kapitel. Den socialdemokratiske bevægelses understregning af solidariteten i fagbevægelsen, sammenholdet, organiseringen. Eller syndikalisternes direkte aktioner, der tvang reformerne igennem?”
God fornøjelse.
