Hvad kan Københavns Biblioteker hjælpe med?

Vi vil og kan hjælpe med meget. Få her et overblik over, hvad vi kan tilbyde.

Inspiration

Først og fremmest kan en læseklub få en læseklubvært fra biblioteket til at sidde med på første læseklubmøde. Værten kan give tips og tricks til at være i en læseklub. Dette aftales direkte med værten.

Derudover vil vores biblioteksværter i udlånet hellere end gerne inspirere jer til, hvad man kan læse i læseklubberne. Man kan spørge værterne på sit lokalebibliotek, eller man kan deltage  i vores inspirationsarrangement.

Rekruttering

Vores værter kan også hjælpe med at finde nye medlemmer til jeres læseklub. De kan være opsøgende i udlånet, uddele flyers samt sørge for, at biblioteket deler opslag om jeres læseklub på de sociale medier.

Reservering

Vores værter vil meget gerne hjælpe med at finde og reservere bøger til læseklubbens medlemmer. Spørg dem i udlånet i den bemandede betjeningstid: Mandag-fredag kl. 14-17, lørdag kl. 11-14. Man kan også ringe til Biblioteket Online på tlf. 33 66 30 00. Mandag til fredag fra 10:00 til 18:00. Lørdag fra 10:00 til 14:00.

Lokale-booking

Hvis en læseklub foretrækker at mødes på et bestemt bibliotek, kan man enten sætte sig i udlånet eller kontakte de lokale værter for at høre om, de kan låne et lokale.