Afrofuturisme med Erik Steinskog - bliv klogere på en aktuel kunstnerisk strømning

19.02.18
KBH LÆSER X HUSUM BIBLIOTEK X AFROFUTURISME - Har du brug for at snakke om den nye Black Panther film? Hvad er afrofuturisme og Black Sci-fi og fantasy og hvorfor har vi brug for mangfoldig repræsentation i kunstens og litteraturens verden? Hvilken plads kan sorte og brune mennesker indtage i vores fælles ånds- og kulturhistorie i dag, og hvilke fremtidsudsigter forestiller de sig i kunstens verden?

Har du brug for at snakke om den nye Black Panther film? Hvorfor klæder musikeren Janelle Monáe sig ud som en androide? Hvad er det med Beyoncé, Erykah Badu, Rihanna og rumtematik? Hvad er afrofuturisme og Black Sci-fi og fantasy og hvorfor har vi brug for mangfoldig repræsentation i kunstens og litteraturens verden? Hvilken plads kan sorte og brune mennesker indtage i vores fælles ånds- og kulturhistorie i dag, og hvilke fremtidsudsigter forestiller de sig i kunstens verden? Disse spørgsmål og mange andre kan man stille og få kvalificerede bud på fra vores afrofuturisme-forsker Erik Steinskog, der både forsker i Beyoncé og operaer og undersøger spørgsmål om køn/seksualitet og om forhold mellem musik og teknologi, når vi i forbindelse med litteraturfestivalen Kbh Læser, der i år har temaet MANIFEST, åbner op for en samtale, der skal belyse hvorfor afrofuturisme som kunstnerisk udtryksform er spændende og værd at beskæftige både for dem der interesser sig hiphop og RnB, Science Fiction og fantasy i bøger, film og TV-serier, identitetspolitik og populærkulturens mangfoldige verden og få den til tydeligt at træde frem i jeres bevidsthed. Vi skal snakke om afrofuturisme, manifester og se og høre gode eksempler på afrofuturisme i populærkulturen inden for musikkens, filmens og litteraturens verden.

På vores hjemmeside kan man læse mere om arrangementet og læse de korte manifester (+en længere artikel til de rigtigt nørdede), som vi skal forholde os til, når vi åbner d. 27. februar kl. 19 dørene op for en god samtale om afrofuturisme på Husum Bibliotek i forbindelse med Kbh Læser 2018.

https://bibliotek.kk.dk/arrangementer/events-og-festivaler/afrofuturisme...

Der er også et event på facebook, som man meget gerne må tilmelde sig, hvis man har lyst til at være med:

https://www.facebook.com/events/353910105017558/ 

OBS! Ingen entré eller tilmelding nødvendig for at deltage i arrangementet. Vi ses på Husum Bibliotek!

 

 

Spørg biblioteket