Læseguide Lone Rich
Læseguide Lone Rich

Lone inviterer til guidet læsning

13.02.20
Højtlæsning, samtale og hygge ved læseguide Lone Rich

Hvem er jeg?

Jeg hedder Lone Rich; 76 år (født i 1943) – og er læseguide i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.
Jeg er læreruddannet med dansk som hovedfag - men er aldrig blevet færdig med at læse og lære. Det er en af grundene til at jeg blev frivillig læseguide i 2019.
Jeg nyder de møder, jeg nu har med andre interesserede læsere. Jeg prøver at finde tekster (noveller og digte) med et indhold, som spejler de udfordringer og erfaringer, menneskelivet rummer i alle livsfaser. Kom 'som du er' og deltag af interesse (der er ingen forberedelse).

Guidet læsning eller fælleslæsning - hvad er det?

Formålet for guidet læsning er at skabe spændende læsende fællesskaber.
En åben gruppe som dén i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus er for alle uanset baggrund.
Der er som sagt ingen forberedelse - man møder bare op!
Ud fra de tekster som læseguiden har læst valgt at læse højt deler vi erfaringer, meninger og holdninger. Og alle meninger er velkomne!

Lidt til ganen

Biblioteket serverer te og kaffe – og hyggen skaber vi sammen!

Hvor og hvornår?

Læsningen finder sted torsdage i ulige uger kl. 17.00-18.30 i lokalet Tom (rummet med glasdøren) i voksenbiblioteket.

Adresse: Vesterbro Bibliotek & Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1758 Kbh. V.

Kom og vær med – skulle du evt. have spørgsmål, så kontakt bibliotekar Lene Madsen lenmad@kk.dk

På læsegensyn i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Lone Rich