Tag ud på Harry Potter Woop!-Quiz i Vigerslev

Vil du gerne udenfor og gå lidt på opdagelse? Så kunne det være du skulle tage Vigerslev Biblioteks Harry Potter Woop!-Quiz!

Vi på Vigerslev Bibliotek har lavet en Woop!-rute med en 11 spørgsmåls Harry Potter quiz dertil, og den skal selvfølgelig deles med alle der skulle have lyst til at slå et smut forbi Vigerslev Bibliotek!

Det eneste du skal gøre er at gribe en mobil, downloade Woop!-appen, lave en bruger og finde vores rute. Det gør du ved at stå foran Vigerslev Bibliotek, åbne Woop!-appen, trykke "Jagt og derefter trykke på "Kort" nede i bunden. Den hedder “Vigerslev Biblioteks HP-Quiz” og skulle gerne have sit start lige foran biblioteket, hvor du gerne skulle stå lige nu!

Du bliver taget ud på en ca. 4 km rute med 11 poster, hvor i kommer fra Vigerslev Bibliotek, ned til Vigerslevparken og tilbage. Undervejs finder du flere skønner steder i Vigerslev og Folehaven, deriblandt en legeplads som er formet som et stort piratskib! Husk, at ved hver af de 11 punkter, er der et Harry Potter relateret spørgsmål. Hvis du ikke har lyst til at gå turen alene, kan du tage dine venner eller familie med. 

Håber du har lyst til at gå på opdagelse, og måske svare på nogle Harry Potter-spørgsmål undervejs!

God tur, og rigtig god læselyst!

Materialer