"21 måder at dø" af Sarah Engell anmeldt af Rikke

15-årige Stella bor alene sammen med sin musikerfar på Christianshavn. Moren, som også var musiker, er for ganske nylig død af kræft. Stella var førhen en livsglad og populær pige i klassen og var bedste veninde med den ligeså populære Amalie. Det er de ikke mere...

Da de 2 piger stiller sammen op i X-Factor, bliver Stella opmuntret til at gå solo og Amalie valgt fra. Amalie bliver rasende af jalousi og sætter en massiv mobbekampagne i gang. Hun får vendt hele klassen imod Stella ved at ydmyge hende, på især de sociale medier.
Stella brydes langsomt ned, og begynder nu at lave en liste over mulige måder at begå selvmord på.

Allerede på bogens første side, som adskiller sig, ved at være sort, beskrives nøgternt og kort en ung engelsk piges selvmord - offer for digital, massiv mobning.
De sorte sider med mobbeofre og efterfølgende selvmord, findes flere steder i bogen. Disse er ikke fiktion, men taget fra virkeligheden! Så er tonen slået an!
I første kapitel, møder vi en spøgelsesudklædt og ensom Stella til klassens halloweenfest. Hun sidder alene ude i kulden, mens sneen daler og modtager modbydelige sms’er fra Amalie. Nærmest masochistisk, tjekker hun konstant beskeder og opslag på facebook. Og som læsere følger vi med og mærker det næsten som om det er os, der skrives om og til.
Stellas eneste lyspunkt er en ukendt ven, hun skriver sammen med. Ham/hende, kan hun betro sig til, tale om musik, savnet af sin mor og mobningen. Senere viser det sig at den ukendte ven er Emil fra klassen, som både Stella og Amalie er forelsket i. Emil vælger Stella og de bliver kærester. Men Emil er tvetydig, da han ikke direkte tager afstand fra mobningen. Han bakker Stella op, men tør tilsyneladende ikke stå op imod Amalie. Det gør Filippa heller ikke, Stellas eneste tilbageværende veninde. Hun er bange for, at de andre ser hende med Stella og bange for at ryge ud af fællesskabet. Senere bliver hun dog selv offer for mobningen, men vælger endegyldigt at vende Stella ryggen. Også her, mærker man som læser, selv bedraget og skuffelsen, ved at blive ladt i stikken.
Mens mobningen tager til, følger vi sideløbende udviklingen mellem Stella og hendes far. Faren ved ikke noget om mobningen; Stella skammer sig og især vil hun ikke bekymre sin far, som er i dyb sorg over morens død. Han isolerer sig, er sygemeldt og har lagt musikken på hylden, nøjagtig som Stella har gjort. Man forstår at den lille familie altid har haft et tæt forhold, nærmest en treenighed, men som mobningen, tabet af moren og musikken, tager til, bliver afstanden større mellem far og datter, selvom begge kæmper. Vendepunktet bliver, da Stella endelig bryder sammen og fortæller faren om mobningen. Han tager affære som en far og voksen og kontakter skolen. Mødet med Henning og Cecilie, klassens lærere, bliver en tam affære. Henning på den ene side, der vil kontakte politiet og Cecilie på den anden side, som tror på en ”god, åben snak” i klassen. Det bliver på Cecilies måde, selvom vi og Stella godt ved, at det ikke vil hjælpe og kun forværre situationen. Det gør ondt på os at være tilskuer til dette svigt, samtidig med at fortroligheden og musikken mellem far og datter heldigvis opstår på ny.

Som kærligheden mellem Stella og Emil intensiveres, lægger Amalie en ny strategi. Hun inviterer Stella til forfastelavnsfest, hvor Emil har fået overtalt Stella til at komme udklædt som Bonnie og Clyde. Vi aner allerede, at der vil ske noget forfærdeligt.
Emil som hun skal følges med, sms’er i et kækt og uigenkendeligt ordvalg at han bliver forsinket, så Stella er alene. Hun bliver dog overstrømmende modtaget af de andre, får en drink, som hvad vi igen allerede ved, indeholder stoffer, som gør hende syg. Dette benyttes af de andre til at optage en video med hende liggende med udtværet sminke på gulvet, mens hun ydmyges af Amalies storebror.
Stella viser faren videoen næste dag, og han vil kontakte politiet, men som Stella siger: Jeg orker ikke at snakke mere. I stedet tager hun selv affære. Hun laver et videosammenklip med bl.a. ydmygelsen fra festen, hendes egen sang og pornoscenen med skolelæreren Henning.
Til allersidst skriver hun som en sidste hilsen og manifest ”SEE U IN HELL BITCHES”, hvorpå hun sætter sig op i vindueskarmen og sprænger ud!
Som læser rystes man og er lige ved at græde. De næste sider er helt sorte og så kommer det sidste kapitel.

Stella lever. Hun står i lufthavnen med sin far på vej til New Zealand, mens hun glad og grinende taler i mobil med Emil. Videoen er sendt ud til klassen og ingen ved, at hun er på vej til New Zealand gennem gate 22. En stærk og god afslutning, der ved tallet 22 og ikke 21, fortæller os at Stella endelig er på vej væk fra sorgen og mobningen.

Sarah Engells bog er en gribende og velskrevet ungdomsbog og desværre uhyggeligt vedkommende. Vi læser jævnligt om unge der har taget deres eget liv efter massiv mobning, og ofte har forældrene ikke kendt til mobningen.
Bogen er nærmest filmisk i dens sprog og dialog. Sms’er, og beskeder på facebook, mm er skrevet med en typografi og dialog, som gør historien endnu mere virkelighedsnær og levende. Virkelighedsnær er også, som før nævnt, selvmordsnotitserne og til sidst i bogen diverse links til steder at få hjælp.
Da Sarah Engell besøgte os på uddannelsen, fortalte hun os, at hun netop gerne ville vise, at det her forgår rigtigt, på den måde og i det sprog. Bl.a. havde hun oprettet en skyggeprofil på de sociale medier, hvor hun fik sin meget triste inspiration og direkte citater.
Alligevel er, er bogen også meget smuk og til tider poetisk. Historien foregår i vinterhalvåret og sneen og kulden er med til at understrege den sorg, smerte og ensomhed, far og datter føler. Man fryser næsten selv og ser og mærker de blide snefnug, der falder. Far- og datterforholdet er også smukt beskrevet. Fra at være i sorg, tavse både i tale og musik, udvikles og genetableres deres relation for til sidst at kulminere i genfindelse af musikken, glæden, kærligheden og allersidst eventyret. 
 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket