Årets bedste tegneserier 2020

17.12.20
Mads Bluhm, Bibliotekar og vært på videocasten Tosset med Tegneserier, guider til årets bedste udgivelser..

2020 har på mange måder været et sandt Annus horribilis - men IKKE på tegneseriefronten, hvor vi både fra vores egen andedam samt fra den store verden har fået masser af fremragende og vigtige værker. Jeg har nedenfor forsøgt at udvælge mine absolutte favoritter fra det år, som (heldigvis) snart rinder ud. Du kan bestille alle de bedste tegneserier, når bibliotekerne åbner igen i 2021.

Jeg har for overskuelighedens skyld inddelt mine favoritter i tre kategorier, som jeg håber giver mening.  Det har ikke været let, for der er kommet meget godt i årets løb, og jeg skulle begrænse mig til 4 pr. kategori, så jeg beklager, hvis lige præcis din favorit ikke er kommet med.

God læselyst til alle!

Find Tosset med tegneserier på Facebook!

Bedste danske tegneserier

Noget frygteligt er altid lige ved at ske af Lars Kramhøft (Fahrenheit):

Manderollen, som vi har kendt den, er under pres og forandring. Det er ikke nødvendigvis dårligt, nok snarer tværtimod, men det er en forandring, som ikke kommer let, og som samtidigt medfører et hav af gnidninger og diskussioner.

Lars Kramhøft formidler hudløst ærligt, hvordan en moderne, ung mand, står midt i en svær, personlig brydningstid, hvor ensomhed, mislykket jagt på kærlighed og sågar depression er centrale temaer. Det bliver gjort med forbilledlig indlevelse og med en underliggende sort humor, som kun bidrager til at understrege pointerne og hæve læseoplevelsen.

Kramhøft vandt fortjent årets Ping-pris for Bedste danske tegneserie, og hvis du ikke har læst den endnu, så har du noget at glæde dig til.


I morgen bliver bedre 2: Dronningen af Karoline Stjernfelt (Cobolt):

Det har taget 5 år for Karoline Stjenfelt at færdiggøre opfølgeren til den første ”I morgen bliver bedre”. Det har i den grad været ventetiden værd. Hun har taget syvmileskridt både i forhold til tegneudvikling og historiefortælling. At kalde ”Dronningen” for en visuel tour de force vil være en underdrivelse!

I dette bind fortættes handlingen. Caroline Mathilde er frustreret efter at have udført sin kongelige pligt og produceret en arving. Samtidig kæmper kongen med stadig voksende mentale problemer, og vi ser, hvordan Struensee stiger i det royale magthierarki. Katastrofen lurer i fremtiden.

Det er virtuost tegnet og fortalt, og jeg kan ikke vente med at læse afslutningen.
 

Døden af Halfdan Pisket (Fahrenheit):

Vi har også måttet vente længe på et langværk fra Halfdan Pisket, siden han færdiggjorde det måske vigtigste danske tegneserieværk ”Dansker” trilogien i 2016, men heller ikke her bliver man skuffet.

”Døden” er et dystert og til tider grusomt, men også på alle måder smukt værk. Vi følger den unge mand Yussuf, hans måske mislykkede kærlighedsforhold til pigen Alma og hans frustrerende smukke venskab med den døende Rafil. Omkring det hele svæver Døden, der i værket både får stemme og krop som både ubønhørlig afslutter, men også som en medfølende og nærmest barmhjertig udfrier.

”Døden” er et værk, som tager fat i sin læser, og som bliver hængende i tankerne længe efter, den sidste side er vendt.

Mira – #rejse #Paris #savn af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi (Gyldendal):

Det er småt med tegneserier til børn på det danske marked, og derfor er det ikke mindre imponerende, at en af året bedste tegneserier er både målrettet børn og skabt af to danskere.
Serien om Mira har allerede gået sin sejrsgang, og senest har 3. bind vundet den prestigefyldte Ping-pris i år i ”Bedste danske børne-/ungdomstegneserie”. Men det er med bind 4, at vi når seriens foreløbige højdepunkt, hvis I spørger mig.

Der er store forandringer i vente for Mira, og de er forbundet med tab og sorg. Det er store følelser, som får tag i os alle på et tidspunkt, og som Lemire og Bregnhøi i den grad formår at indfange og formidle, så det på en gribende men stadig også hyggelig og afdæmpet måde blæser sokkerne af læseren.

Bedste oversatte tegneserier

Superfeministerne af Mirion Malle (Cobolt):

2020 har i den grad været karakteriseret af diskussioner om kønsidentitet og ikke mindst feminisme. Begreber som #metoo og LGBT+ har domineret samfundsdiskussionerne i store dele af året. Hos mange har det været svært at danne sig et overblik over disse ”nye” og ofte meget komplekse begreber og de samfundsforandringer, som de er udtryk for. For hvad betyder og indebærer ord som sexisme og kønsidentitet egentlig? Det giver franske Mirion Malle på glimrende vis et bud på.

Hun har med ”Superfeministerne” skabt en yderst vigtig tegneserie, som både enkelt men også nuanceret forklarer en masse af disse begreber, samtidigt med at hun lægger op til yderligere diskussioner. Værket er klart målrettet til børn, men alle som interesserer sig for den nye udvikling, vil kunne hente noget i værket, og det er noget af en bedrift.

Vei I og II af Sara B. Elfgren og Karl Johnsson (Cobolt)

Man skulle ikke tro, at der var mere at komme efter i forhold til nordisk mytologi og tegneserier efter Peter Madsen og co. viste os, hvor skabet skulle stå med ”Valhalla”. Men to svenskere brager her i 2020 ind på den internationale scene, og gør kort proces med det synspunkt.

Elfgren og Johnsson har med ”Vei” skabt en tempofyldt og actionmættet fortælling, som vender det hele på hovedet og ser den klassiske strid mellem aser og jætter mere fra de ofte udskældte jætters synsvinkel. I ”Vei” er de klassiske guder arrogante røvhuller, som snyder og bedrager, for at opnå deres mål.

Det er fejende flot og medrivende fortalt med en stræk og fascinerende hovedperson i pigen Vei.

Den kosmiske handske af Jim Starlin, George Pérez og Ron Lim (Fahrenheit/Faraos cigarer)

2020 blev året hvor Marvel-heltene atter vendt tilbage i tegneserieform på dansk. Blandt de første værker, som ramte de danske hylder, er en af de helt store og mest indflydelsesrige hjørnesten i den kosmiske del af Marveluniverset.

Det er naturligvis Jim Starlins ”Den kosmiske handske” fra 1991, der er tale om. Værket lagde grunden for filmen ”Avengers: Endgame” som pt. er verdens mest indtjenende film. Der er tale om en veritabel, visuel kraftudladning, hvor især George Perez’ evner til at tegne MASSER af superhelte imponerer. Hver side emmer ganske enkelt af kosmisk fortælleglæde.

Hvis du er bare den mindste smule interesseret i superhelte, så er ”Den kosmiske handske” ganske enkelt UOMGÆNGELIG.

Sabrina af Nick Drnaso (Fahrenheit):

”Sabrina” skabte imponerende international og litterær opmærksomhed, da den som den første tegneserie nogensinde blev nomineret til den prestigefyldte Man Booker Pris i 2018.

På overfladen er der nærmest tale om en krimihistorie om en forsvunden pige, som udvikler sig til en tragedie, da det afsløres, at hun er blevet myrdet. Det er dog i høj grad alt det, som forbliver usagt og ”ugjort”, der brænder sig fast på nethinden hos læseren.

Drnaso skaber nærmest et fortættet og minimalistisk deprimerende kammerspil, hvor medier, ikke mindst de sociale af slagsen, påvirker hovedpersonernes skæbne. Det er en dyster læseoplevelse, som bedst kan beskrives som årets feel bad udgivelse, men det er forrygende effektivt og tankevækkende eksekveret.

Bedste tegneserier på engelsk

Paying the Land af Joe Sacco (Metropolitan Books):

At Joe Sacco er den ukronede konge af den journalistiske tegneserie, er et ubestrideligt faktum, og det er ”Paying the Land” kun med til at cementere. Her dykker Sacco ned i de indfødte canadieres – det såkaldte dene folk - tragiske historie.

Fortællingen kan på sin vis ses som Canadas historie fortalt fra ”tabernes” synsvinkel. Det er et uhyre komplekst emne, som Sacco formidler på fornem vis. Moderne, universelle problemstillinger som økonomi versus klima, fremdrift versus oprindelighed, historie versus fremtid, racisme og ambitioner om vækst er blot nogle få af de elementer, som udgør denne komplekse men indlevende fortælling. Flere hændelse og udviklinger kalder for mig mindelser frem om de komplekse problemer, som Grønland har oplevet og står foran i fremtiden.

Sacco samler de mange og ofte modstridende interesser og beretninger til en fortællemæssig helhed, som formår både at imponere og frustrere. For der er ingen nemme løsninger, men måske er der håb.

Kent State – Four Dead in Ohio af Derf Backderf (Harry N. Abrams):

Manden med det måske sejeste forfatternavn markerede sig også i 2020 med et på mange måder historisk værk.  ”Kent State – Four Dead in Ohio” er en imponerende, medrivende journalistisk tegneserie. Med et researcharbejde - som vi ellers i tegneserieform nok kun oplever hos førnævnte, Joe Sacco - har Derf Backderf kastet sig over et af den amerikanske histories største skampletter, nemlig politiets brutale nedkæmpning af en fredelig demonstration imod Vietnamkrigen i 1970 på Kent State University.

Da det hele var ovre, var fire unge demonstranter omkommet, og mange talte om, at USA havde mistet sin uskyld. Denne tragedie er der kommet en både grundig og gribende tegneserie ud af, som i den grad både gør læseren klogere på Amerikas brogede fortid og samtidigt trækker deprimerende linjer til en masse af de helt aktuelle problemstillinger, som et splittet USA står over for lige nu.

Superman Smashes The Klan af Gene Luen Yang og Gurihiru (DC)

Der udkommer forsvindende få rigtig gode superheltetegneserier, som er målrettet til børn. ”Superman Smashes the Klan” er en formidabel undtagelse til den regel. Den er desuden en såkaldt ”All ages”, hvilket betyder, at historien også har en masse at byde på til voksne – den er ganske enkelt for ALLE.

Historien foregår i 1946, hvor de to teenage-søskende Roberta og Tommy Lee netop er flyttet fra Chinatown til Metropolis’ centrum. Her hvirvles de ind i et eventyr, hvor de bliver udsat for racistiske overgreb fra Ku Klux Klan, men som titlen antyder, så klarer de sammen med manden af stål ærterne til sidst - også selv om Klanen er i besiddelse af kryptonit! Det er en fortælling om på én og samme tid at høre til og være udenfor, om racisme og om at se sin frygt i øjnene og bekæmpe den.

På den visuelle side, er der klare referencer til de eminente Fleisher-producerede Supermantegnefilm fra 40’erne i den ellers ekstremt moderne mangainspirerede tegnestil og farvestrålende farvelægning fra Gurihiru. Alt dette gør ”Superman Smashes the Klan” til en rendyrket, forrygende læseoplevelse. 

At the Mountains of Madness af Gou Tanabe (Dark Horse):

Også i Japan er man dybt fascineret af det horrorunivers, som legendariske H.P. Lovecraft har skabt. Tegneserieskaberen - eller mangakaen, som de siger på de kanter - Gou Tanabe er et af de fineste eksempler herpå. Han har fortolket flere af Lovecrafts fortællinger gennem tiden, men det er med ”At the Mountains of Madness”, at hans fulde potentiale endelig forløses. I sin manga borer han sig ind til selve kernen af Lovecrafts dystopiske mytologi. Hver side emmer af det storslåede og nærmest ubeskrivelige vanvid, som Lovecraft beskrev i ord, men som det har vist sig hundesvært at fortolke til billeder.

Filminstruktøren Guillermo del Toro har i årevis forsøgt at få ”At The Mountains of Madness” omsat til film, uden at det endnu er lykkedes for ham. Nu, hvor Tanabe har fortolket historien gennem sine uforglemmelig og forfærdeligt smukke billeder i tegneserieform, er jeg ikke længere sikker på, at vi egentlig har brug for en film!