Bibliotekarerne anbefaler gode bøger

Kathrines bøger:

"Og havet var vores himmel"

Mange har måske læst monsterværket "Moby Dick", men hvad hvis man vender fortællingen om og lader hvalen fortælle. I dybet findes der monstre, men for hvalerne er dybet overfladen og himlen. Hvalerne er selv begyndt at jage og sætte hårdt mod hårdt mod hvalfangerne. På begge sider lurer legenden om Toby Wick, men ingen har set ham eller ved hvad han er. Den unge hval Batseba fortæller sin historie om ondskab og had - og om medmenneskelighed. Det er en bizar og besynderlig bog, hvor man ikke nødvendigvis forstår det hele, men den sidder tilbage i en i mange måneder. 

"Vi har altid boet på slottet"

"Rosernes torne"

Siden jeg var barn har jeg læst Stephen King og selvom jeg elsker gys og horror, så er det jeg virkelig faldt for ved hans bøger hans skildringer af det menneskelige monster - det onde i os selv og hvad mennesker kan finde på. King (den ældre) har aldrig ladet mænd slippe blidt i sine bøger og det gør han heller ikke nu. De fleste af hans monstre er skabt af mandlig berettigelse. Til sex, til magt, til råderetten over kvinder (og nogle gange andre mænd). Og her bryder det ud i lys lue. Der er ikke noget dansen rundt om grøden. Mænd skal sætte en stopper for den vold de har vænnet sig til at løse problemer med.
Kvinder er ikke udelt gode, mænd ikke udelt onde, men Kingernes sympati ligger klart på den feminine side. Alle er dog fejlbarlige og har ting at sone og ingen slipper helt let. Det er ikke horror, men det er stadig klassisk King. King er måske gysets mester, men han er i høj grad også samfundskritiker. Hans bøger drejer sig som regel om menneskets natur og vores måde at leve på, men med elementer af det overnaturlige. Det er også tilfældet her. Mandlig berettigelse, ondskab, sexisme og racisme er alle temaer i "Rosernes torne". Den spiller naturligvis på det gamle eventyr og i originalversionen blev Tornerose ikke vækket af et kys. Hun blev voldtaget i søvne og vågnede 9 måneder senere, da hendes nyfødte barn (et af dem, hun fik tvillinger) sugede giften ud af hendes finger. Det er svært ikke at tænke at de to Kings også har læst det originale.

"Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere"

Dette er en ganske lille kort fortælling om demens. I hjerteskærende få ord beskriver Backman hvordan en far og bedstefar mister forbindelse til sin familie og hænger mere og mere i fortiden. Backman kan som ingen forfattere jeg har læst leve sig ind i og beskrive andres liv. Han er en fænomenal forfatter som også har skrevet den næste anbefaling:

"Bjørneby" og "Os mod jer"

I "Bjørneby" og "Os mod jer" kommer man hele vejen rundt. Raseri, sorg, glæde og endeløs frustration over uretfærdigheder.
Kan en voksen mand sætte sig ind i konsekvenserne af et overgreb mod en teenagepige? Backman kan. Backman har en ganske exceptionel evne for empati og indlevelse samt en ganske fantastisk humor, der gør hver eneste af hans bøger til et mesterværk, men ingen så meget som "Bjørneby" og fortsættelsen "Os mod jer". En lille by rystes i sin grundvold og rystelserne rammer alle. Venner bliver fjender, men langt mere interessant bliver fjender - måske ikke venner - men allierede. Mennesker viser sig fra nye sider, på godt og ondt, finder sammen og skilles. Jeg kan ikke anbefale Fredrik Backmans forfatterskab nok og især duologien om Bjørneby. Jeg græd, jeg lo, mit hjerte voksede 2 størrelser over at der stadig findes godhed og tilgivelse i mennesker på trods af alt det onde, der sker og som mennesker udsætter mennesker for. Og ja, der er ganske meget ishockey med, men tag det fra en, der ikke interesserer sig det fjerneste for sport af noget art - det er hverken trættende eller uinteressant at læse alligevel. Tværtimod er man nødt til at forstå ishockeyen for at forstå Bjørneby.

Julies bøger:

"Hun bad selv om det"

Emma på 18 har alt og er den populære pige på skolen. Fyrene vil have hende og pigerne vil være hende. Efter en fest vågner hun op foran sin hoveddør. Hvordan hun er endt der eller hvorfor hun har ondt, ved hun ikke. Men det gør alle andre. Der begynder at florere billeder på Facebook. Alle har set dem – og de er enige om, at hun selv bad om det. Hun bad selv om det er ubehagelig læsning, en mavepuster og hjerteskærende. Det er en bog som man simpelthen bør læse.

"Den, der lever stille"

Leonora Christina Skovs autofiktive roman er en stærk beretning om opvækst, provinsliv, familierelationer og frigørelse. Velskrevet og vedkommende uden at være sentimental. Bogen er en autobiografi over Christinas liv og hendes barske opvækst. For selvom alting udadtil så fint ud, så var hun ensom og undertrykt med en dominerende mor og en far, der ikke kunne rumme både sin kone og sin datter og som valgte sin kone frem for datteren. Den, der lever stille er virkelig fantastisk. Leonora skriver smukt og indlevende og fuldstændig ærligt. Bogen har også netop velfortjent modtaget De gyldne Laurbær 2019.

"Min kæreste elskling"

Formidabel og velskrevet debutroman om vold og overgreb i hjemmet. En hjerteknusende fortælling om en 14-årig piges fightervilje og kamp for overlevelse.

14-årige Turtle Alveston er en fighter. Sammen med sin far Martin bor hun i et isoleret bjælkehus nær skoven ved den nordcaliforniske kyst. Turtle ved alt om overlevelse i vildnisset blandt skorpioner og giftsumak. Den frihed naturen fylder hende med, forvandler Martin til selvhad og indestængt vrede med sine fysiske og psykiske overgreb. Da Turtle møder den jævnaldrende Jacob, åbner han hendes øjne for en helt anden verden.

"Min kæreste elskling" sætter ord på det stormvejr af følelser, som et offer for overgreb og vold gennemgår. Selv om det er en grusom fortælling, bør man læse den for forståelsen af, at det aldrig er for sent at gribe ind.

"Så god som ny"

Maryam betyder ærbar på arabisk, og det er netop dette begreb Kristina Aamands og Solveig Agerbaks billednovelle "Så god som ny" behandler. Historien er fortalt af hovedpersonen selv fra det gynækologiske leje hos Kastberg Kirurgi, hvor hun skal have indsnævret skedeindgangen med seks små sting som erstatning for den måske mistede jomfruhinde. Sprogligt ikke så mange dikkedarer. Velfortalt og fint skiftende med formanende flashbacks fra familien og så til nutiden, hvor jomfruhinden atter snøres fast. Illustrationerne er holdt i sort/hvide farver, der væver sig om teksten og underbygger og udvider den. Så god som ny er ungdomslitteratur på højt niveau, så gør dig selv den tjeneste at læse den!

"I morgen bliver bedre"

Eminent, original og flot tegneserie om Danmarkshistoriens store trekantsdrama – den sindssyge Kong Christian d. 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee. Både historien og tegningerne fungerer. Der er mange muligheder for at fordybe sig i tegningerne, som måske ved første blik virker enkle, men langtfra er det. I morgen bliver det bedre er ganske enkelt en fornøjelse at læse, og jeg glæder mig til at læse andet og tredje bind, når de udkommer!