Er du sensitiv?

14.08.20
Godt nyt for følsomme sjæle i Elaine Arons bog "Særligt sensitive mennesker"

Den amerikanske psykolog Elaine Aron er pioner inden for begrebet "særligt sensitive mennesker".Det drejer sig angiveligt om 15-20% af befolkningen. Og hvad er det så at være en "Highly Sensitive Person", på dansk "Højt Sensitiv Person", forkortet HSP?
Det er ikke så mystisk som det lyder. Man har et lavere overstimuleringsniveau, det vil sige der skal mindre til, før kroppen begynder at producere stresshormoner. Man opfatter intuitivt det uhåndgribelige, stemninger og "det der ligger i luften", og bliver derfor lettere overvældet. Men faktisk kendes fænomenet også fra dyreverdenen, hvor et vist antal individer er mere sensitive, og man mener, det tjener til artens opretholdelse, at nogle individer fornemmer de finere nuancer af omverdenen, så at sige.
Bogen er velskrevet og letlæst, og fyldt med gode råd til den sensitive person, der blandt andet typisk kan have problemer med generthed og med at falde til på arbejdsmarkedet - fordi alle indtryk er voldsomme, og det er stressende at skulle forholde sig til mange ting på én gang.
Hvis man vil teste, om man selv hører til gruppen, behøver man dog ikke bogen, men kan bruge testen på Elaine Arons hjemmeside.

for at skrive en kommentar.
Materialer