Håndværk for 100 år siden

50 håndværk de færreste kender i dag.

Mange håndværk er forsvundet eller ændret de sidste 100 år. Helt modsat tidligere tider hvor håndværkere var meget synlige i det københavnske gadebillede, når de arbejdede offentligt og på de mange værksteder. I dag må man spejde efter håndværk på gamle bygninger, opsøge det inde i husene, på museer og andre steder. Eller bruge en rigt illustreret bog fra et optog den 1. august 1904 med 51 forskellige håndværk.

Håndværkertoget

Håndværkerforeningens kørte rundt med "Alderstrøst" som enhver nørrebroer kender fra Nørrebrogade. Vognen er smykket med 37 laugsemblemer og trukket af ryttere klædt som Borgervæbningen.

Toget gik fra Christiansborg Ridebane langs kanalen til Kongens Nytorv, op og ned ad Bredgade og Store Kongensgade til Fredericiagade, gennem Strøget til Rådhuspladsen og sluttede i Tivoli.

Hvert håndværk var repræsenteret ved en vogn trukket af et firspand og ledet af en rytter med skilt.

Ud fra illustrationerne kan man se håndværkerne male, smede, bødkre, farve. Man kan se hvilken slags arbejdstøj de havde, deres redskaber, og symboler fra mytologien som mange håndværk fører deres oprindelse fra. Og først og fremmest deres produkter.

Håndværkertoget

Kunstmaler Frits Kraul (1862-1935) havde tegnet Gutenberg foran et bogtrykkeri. Kraul er fx kendt fra børnebøger og julehæfter.

Hvem ved hvad karetmagere, garvere, parykmagere, billedskærere, bødkere, gørtlere, bundtmagere, hattemagere, nålemagere eller drejere lavede? Selv om vi måske nok kan fornemme hvad det var de lavede, så er det nok et noget tåget billede.

Der er også småoverraskelser som fx deltagelse af Borgervæbningen som mange håndværkere var medlemmer af.

Hvis man er interesseret i mere håndværkshistorie, er der rigtig meget at hente i jubilæumsskrifter som kan findes ved at søge i Bag om København og vælg materialetype ebog.

Rasmus Christiansen (f. 1863): Haandværkertoget ved Fællesrepræsentationens Jubilæum 1904
  • Ebog

Haandværkertoget ved Fællesrepræsentationens Jubilæum 1904

Ebog
Spørg biblioteket