Henrik Pontoppidan

Realisme og ironi er nøgleord i Henrik Pontoppidans forfatterskab. Hans noveller varierer i tema fra den aktuelle situation på landet til klassiske eksistentielle temaer

Henrik Pontoppidan (1857-1943) er en ualmindelig god fortæller. Man bliver grebet af hans personer, og hans komplekse værker udfordrer og motiverer til fordybelse. Pontoppidan er ikke svært tilgængelig – hans sprog er rent som i de islandske sagaer, og hans superrealistiske stil gør, at man ikke farer vild i symboler og metaforer. Alligevel rummer den tilsyneladende enkelhed en tvetydighed og dybde, der bevirker, at stort set ingen sekundærlitteratur har helt samme syn på forfatterskabet. Pontoppidans værker kan læses igen og igen. Man vil hver gang finde nye vinkler, i takt med man selv udvikler sig og kommer dybere ned i hans logikker og universer.

Henrik Pontoppidans værker bliver genoptrykt i stor stil, og hans store fortællinger fænger stadig. Stort set alle har læst noget af ham. Om ikke andet så novellen 'Ørneflugt', som det i folkeskolen var af største vigtighed at sammenligne med H.C. Andersens 'Den grimme Ælling' for at se modsætningen imellem Pontoppidans sortsyn og H. C. Andersens positive retfærdighedstro. En sådan sammenligning yder ikke Pontoppidan retfærdighed – han kan ikke koges ned til en negativ samfundsrevser eller værdinihilist, der ønsker at afsløre tilværelsens meningsløshed. Pontoppidan er meget mere. Hans forfatterskab er varieret, og hans karakterskildringer viser ikke kun kynisme, men også sympati – én enkelt ’happy ending’ er det endda blevet til i hans omfattende værk.

Læs resten af artiklen på Litteratursiden.dk og find andre bøger om og af Henrik Pontoppidan herunder

25.08.19
Spørg biblioteket