'Hundene' af Allan Stratton

Af Københavns Biblioteker
08.11.16
Gedigen gyser. Forsiden lover masser af uhygge. I dette tilfælde er det helt berettiget.

Denne bog er som et af de mareridt, hvor man drømmer, at man bliver spærret inde på den lukkede afdeling, og jo mere man desperat prøver at overbevise personalet om, at man ikke er skør, jo mere skør tror de, man er. Sådan har Cameron det. Han er lige flyttet til Wolf Hollow og skal starte på en frisk i en ny by, et nyt hus og en ny skole. Det er der ikke noget nyt i, det har han prøvet mange gange før, for han og hans mor er på flugt fra hans far, som muligvis er på sporet af dem.

Deres nye hjem er et faldefærdigt hus, som ligger på landet omgivet af majsmarker. Deres nærmeste nabo er den gnavne ældre mand, Art Sinclair, som også er udlejer af deres hus.

Det går som forventet i den nye skole, det er ikke nemt at være den nye elev, og det får Cameron at mærke allerede i skolebussen på vej til sin første skoledag. Ud over at han selv har en fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være i det nye hus, begynder hans nye klassekammerater at gø ad ham og spørge ind til, om han kan høre hundene gø om natten. Husets tidligere ejer blev for mange år siden slået ihjel af sine egne hunde. Ifølge rygtet kan man høre dem gø om natten.

Hjemme i huset føler Cameron, at nogen holder øje med ham. Han synes, at han ser en skikkelse ud af øjenkrogen. Er det hans far, som endelig er kommet på sporet af dem? Cameron er selv i tvivl om, det er hans fantasi, der løber af med ham, og han er ved at blive skør. Er der virkelig noget derude?

Cameron er en meget følsom dreng med en livlig fantasi, som er vokset op med sin mors konstante angst for, at faren finder dem og slår dem ihjel. Det bliver en hel besættelse for ham at finde ud af, hvad der skete med husets tidligere beboere, og samtidig bliver hans mor mere og mere bekymret for ham og tror, at han har fået et sammenbrud.

’Hundene’ kan minde om en Stephen King gyser med en ung dreng i hovedrollen, som ser ting andre ikke ser, men samtidig ved vi ikke, om det er noget, der kun sker i hans hoved, eller om det er noget han virkelig oplever. Bogen har en mareridtsagtig stemning, som jeg godt kan lide. Det er en god gedigen gyser, som egner sig godt til de mørke efterårs- og vintermåneder. 

Oprindeligt skrevet af Monica Severin, Litteratursiden.

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket