Nørrebros Bespisningsforening

Koleraepidemien i København 1853 dræbte knap 5.000 københavnere. Epidemien havde også store konsekvenser for de der overlevede og de der ikke blev ramt af sygdom. En stor del af byens borgere kom i nød som en følge af epidemien. Mange mistede forsørgere. Andre gik fra hus og hjem. Flere hundrede børn blev forældreløse.

På et møde i en skole på Blegdammen 9. juli 1853 startede en bespisningsforening for Nørre- og Østerbro, som delte mad til den fattigste del af brokvarterernes borgere.
Jubilæumsskriftet Nørrebros Bespisningsforening : 1853-1903 fortæller om foreningens tidligste historie.

En maduddeling i Nørrebro Bespisningsforening i Vinteren 1902. Illustration fra jubilæumsskriftet.

I forordet skriver Herman Bang: "Foreningen dannedes i Kolera-Aaret. Da den forfærdende Sot brød ind over vor uforberedte By; da de allerfleste, der blot kunde det, flygtede i den vilde Hast; da Lægerne stod uden Raad og Hospitalerne uden Rum — maatte de Fattige blive tilbage i deres Huse, som var Rønner og selve Pestens Arnesteder. Og den frygtelige Sygdom, der standsede alt Arbejde og bragte hele det virkende Liv ud af sin Gænge, skabte ttt til at forøge Fortvivlelsen — en Arbejdsløshed, der berøvede Tusinder Brødet. En almindelig Nødstilstand gjorde Sygdommen Vejen let og, mens der var Titusinder at hjælpe, var der, under de Velhavendes Flugt, kun altfor faa til at hjælpe."
Og fortsætter: Da traadte paa Nørre- og Østerbro en halv Snes behjærtede Mænd sammen med det Maal i det mindste at mætte de Hungrende, blandt hvilke Koleraen rasede grusomst. Nørrebro var den Gang som nu Byens fattigste Kvarter og den allerstørste Del af dens Befolkning stod hjælpeløs og uden Arbejde."

Teksten i jubilæumsskriftet beretter i store stil om pesten, foreningens stiftelse og arbejder under epidemien. Der er også noget om tiden efter koleraen hvor Nørrebros Bespisningsforening fortsatte det velgørende arbejde.

Bespisningen af de fattigste medborgere under koleraepidemien varede til den 18. september 1853. Foreningen var tænkt som et midlertidigt foretagende, men på et bestyrelsesmøde 19. september blev der talt for at fortsætte det filantropisk arbejder i den strengeste vintertid og for fremtiden være rede med hjælp til byens borgere, skulle staden igen blive hjemsøgt af en stor ulykke. På et møde 17. oktober besluttede man, efter en lang debat, at foreningen skulle bestå.

En maduddeling i Nørrebro Bespisningsforening i Vinteren 1902.

Det kongelige Bibliotek har skannet Beretning fra Bestyrelsen af Bespisningsforeningen for Nørre- og Østerbro om dens Virksomhed under Cholera-Epidemien.

På Københavns Stadsarkiv finder de arkivalier fra Nørrebros Bespisningsforening, deriblandt forhandlingsprotokol, årsberetninger og regnskab.

Find flere eBøger fra Københavns Biblioteker om kolera.

Spørg biblioteket