Proudly Presents ....

18.12.17
Flotte prospekter og fotografier af København

Digitaliserede materialer med flotte billeder er noget vi “proudly present”. Før fotografiet for alvor slog igennem brugte man især prospekter. Og i meget høj kvalitet. Billeder kan fortælle mere end mange ord, og ofte fyldt med små detaljer at studere nærmere. Vi præsenterer her fire af disse om København: 

Danmarks gamle Hovedstad : i Prospekter fra Middelalderens Slutning til Voldene faldt. Af W. Mollerup (1912).  Dækker perioden 1536 til 1853. Prospekterne viser såvel København i sin helhed som talrige lokationer og begivenheder.

Langebro

Langebro var vitterligt meget lang i 1740, som det fremgår af dette prospekt, set fra Christianshavn mod København

Prospecter af Kjøbenhavn (187?). Tolv farvelagte prospekter af udvalgte steder i København.

Botanisk Have

Kik fra et sted omkring Sølvgade Kaserne (Statens Museum for Kunst). Botanisk have er endnu ikke anlagt i voldgraven hvor der gror siv . Haven blev anlagt 1871-1874, så prospektet viser området før den tid.

Prospecter af offentlige Bygninger i Kjøbenhavn og Omegn : med historiske og skildrende Beskrivelser (186?). 25 prospekter fra København og 15 fra omegnen, dvs alt uden for de gamle volde.

vandværket

Københavns Vandværk (Danmarks ældste) stod færdigt 1859, og lå dengang ved Aborreparken, en rest af voldgraven. 

Vues de Copenhague et ses environs (18??). 12 meget flotte prospekter som også viser noget om dagliglivet i datidens København.

toldboden

Havneliv ved toldboden. 

Som bonus en mere ukendt fotobog "Med Omnibussen fra Frederiksberg Have til Langelinie : og omvendt". Københavns Sporveje havde i 1919 overtaget linjen fra Frederiksberg Sporveje, og den kørte indtil 1940. 

Østergade

Hele husrækken på Købmagergade er nu Illum. Helt op til huset bagerst med spiret. Man kan lige ane Storkespringvandet yderst til venstre. Og bussen kører på Østergade.

Du kan selv gå på jagt efter flere prospekter ved at søge på københavn prospekter hvor du kan finde de bøger som ikke er digitaliseret.

Hvis du vil se fotografier, søg på københavn fotografier og afklik ebøger når resultatet er der. Der er bl.a. fotoer af Peter Elfelt.

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket