Stadsarkitekten anbefaler

Af stadsarkitekt Camilla van Deurs

Arkitektur der fortæller

I 1754 blev Det Kongelige Danske Akademi for Maleri, Skulptur og Arkitektur grundlagt i København af Kong Frederik den 5., der ønskede at gøre Danmark i stand til at uddanne egne arkitekter og kunstnere på et højt niveau. Siden da er byen udviklet med en ambition om at stræben efter kunstnerisk kvalitet og skønhed altid bør være obligatorisk, når vi udvikler vores fælles fysiske omgivelser for skabe brugbare, værdige og bæredygtige rammer for vores individuelle og fælles liv. Den gode arkitektur er blevet en vigtig del af den københavnske identitet: Vi er alle omgivet af den – det er vores arkitektur, og den afspejler, hvem vi er som by.

København er med rette kendt i hele verden for sin arkitektur og som en god by at leve og være i. København er smuk og velbevaret med en stærk egenart, som bunder i vores fælles fortsatte historie. Byens udbygning er sket på Københavns relativt flade landskab, hvor den oprindelige natur er veget for byen, og hvor byens nuværende parker og naturområder generelt ligger i de lavest liggende områder. Landskabet hæver sig markant bl.a. ved Valby Bakke, Bispebjerg Bakke og Bellahøj, hvor unikke bebyggelser skaber orienteringspunkter på tværs af byen. Det er imidlertid meget karakteristisk, at der i de enkelte bydele og kvarterer er stor forskel på, hvordan byens hovedtræk udmønter sig lokalt. Denne forskellighed er vigtig for København og skaber den helt lokale egenart. Den lokale identitet og egenart er det, der gør Københavns arkitektur til noget særligt. Læse mere i Steen Eiler Rasmussens gode bog København som beskriver denne evolution.

Fra Rom til Jagtvej 69

I 2023 fejrer vi byens historiske arkitektur gennem en række udstillinger og arrangementer. Noget af det jeg glæder mig særligt til at blive klogere på, er de mange historier der folder sig ud når man kommer ind bag ved facaderne på de mange bygninger vi normal bare går hastigt forbi.

Glyptoteket særudstilling Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur ser museets bygninger som museets største værk. Udstillingen handler om museets unikke arkitektur skabt af tre markante arkitekter Vilhelm Dahlerup, Hack Kampmann og Henning Larsen. Læs f.eks. Kristof Glamanns biografi Bryggeren om hvordan en privat erhvervsmand og kunstsamler gik sammen med Københavns Kommune og staten om at skabe et fyrtårn i dansk kulturliv, som skulle give det danske folk kulturel og demokratisk dannelse - indblik og udsyn - med udgangspunkt i antikkens arkitektur og kunst. Herman Bangs roman Stuk giver også et selvkritisk indblik i den florissante periode hvor byens store erhvervsmænd sponserede arkitekterne til at udbygge kulturlivets store institutioner og giver et livligt billede af København med dens vokseværk i årene efter voldenes fald.

I år er det 175 år siden at Thorvaldsens Museum åbnende som Danmarks første offentlige museum. Dette sættes der fokus på med en udstilling om den sanselige arkitektur og arkitekten bagved M.G. Bindesbøll. Læs mere om udstillingen på Thorvaldsens Museum. Samtidigt etableres en vild italiensk have i det indre gårdrum med plantekasser fra konstruktionstømmer fra nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 169. Plantefrøene er fundet blandt halmen i de kasser, som transporterede Thorvaldsens skulpturer til København. Håndværkere og kunstnere var i fuld gang med at opføre og udsmykke museumsbygningen, da man pakkede skulpturerne ud. Her blev høet fra Italien smidt ud på jorden omkring museet. Men hvad ingen havde regnet med var, at høet var fuld af frø, der gav sig til at spire – og fra sommeren 1843 og flere somre derefter voksede en helt uventet fremmedartet flora frem ved museet, en mindre italiensk eng. Læs mere om den "invasive" naturhistorie her og om tømmerets genanvendelse i artiklen "Bygningen er pillet ned – men træets rejse er langt fra forbi" på Søndergaard.

Facadefarver som en bolsjepose

Man siger at øjnene er vinduet til menneskets sjæl. Men er bygningers vinduer i så fald en åbning til byens sjæl? VILLUM Window Collection er en eminent udstilling af vinduets historie som viser hvordan de arkitektoniske historier folder sig ud i alle bygningselementer både som tekniske og kulturelle løsninger.

Bagefter vil jeg opfordre til at man begiver sig ud i byen med den fantastiske bog Københavns farver af Bente Lange og ser på alle de variationer af perlegrå, portgrøn og citrongul som kendetegner mangfoldigheden i byens gamle vinduer, facader og døre. I København er de enkelte kvarterer kendetegnet ved forskellige farver. Slotsholmen og Frederiksstaden er præget af de lyse stenfarver som sandstenen i de fine palæer. De gråhvide nyklassicistiske kvarterer i Laksegade, Højbro Plads og Kompagnistræde følger vindens retning fra sydøst den dag i 1795, da der gik ild i noget tømmer på Gammelholm, og en femtedel af byen nedbrændte. Kulørte farver som bolsjer i en pose finder man i nogle af de kvarterer, som aldrig brændte: Nyhavn, Christianshavn og Larsbjørnsstræde-kvarteret.

God fornøjelse med at dykke ned i byens mange historier!

Arkitekturhovedstaden 2023

I januar 2023 fik København titlen som UNESCO-arkitekturhovedstad, og fejringen blev officielt skudt i gang med et åbningsevent 17. januar. Blandt andet H.K.H. Kronprins Frederik, som er protektor for Arkitekturåret, holdt tale. Det er kun anden gang, at en by bliver udnævnt som World Capital of Architecture af UNESCO. Det sker, når den pågældende by tildeles værtskabet for den internationale arkitektforening UIA’s verdenskongres. Arkitekturhovedstad 2023 er et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, Arkitektforeningen og Københavns Kommune, Bevica Fonden og ca. 120 øvrige partnere. Hen over året afvikles der mere end 300 events. Se hele programmet for Arkitekturhovedstaden.