Stor adgang til litteratur på tysk - fysisk og online

Af Københavns Biblioteker
21.07.15
Goetheinstituttet er stedet at gå hen, hvis du er ved at lære tysk eller interesserer dig for tysk samfund og sprog. Med fine lokaler midt i København, adgang til både en fysisk og online samling af tysk litteratur, har du en enestående mulighed for at gå på opdagelse og fordybe dig i alle aspekter af tysk kultur.

 

Central beliggenhed ved Nørreport

Goethe-Instituttet er Forbundsrepublikken Tysklands kulturinstitut i udlandet. Biblioteket er beliggende i hyggelige lokaler, hvor der er læsepladser og adgang til bogsamlingen. I bibliotekets base kan man søge på alle materialer i hele biblioteket. Der er internetadgang til rådighed for bibliotekets brugere. Du kan læse mere om indmeldelse og udlån her.

Hold dig ajour med tysk kultur og politik

Informationscentret  formidler information om aktuelle aspekter af det kulturelle, sociale og politiske liv i Tyskland. Tilbuddet omfatter print- og audiovisuelle medier. Dertil hører også elektronisk undervisningsmateriale til at lære tysk og de vigtigste dagblade, ugeaviser og tidsskrifter.

Online adgang

Biblioteket giver adgang til online udlån. Se mere her.

 

 

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket