Vi ❤️ bøgers novellekonkurrence - nu kan du læse vinderbidragene

02.04.19
Vi ❤️ bøger modtog en kæmpe bunke fantastiske fortællinger fra Københavns børn i forbindelse med børnelitteraturfestivalens store novellekonkurrence - og nu kan du læse de fem vindernoveller lige her.

Vi ❤️bøger vil gerne råbe et højt hurra for og sige tak til alle de 150 børn, der sendte deres fantastiske fortællinger ind til vores novellekonkurrence! Det var en kæmpe fornøjelse at læse alle de rørende, gakkede, sjove og fantasifulde historier, I sendte vores vej. Vinderne af konkurrencen blev: Freja Dalum med Blind Magi, Bastian Gyldenløve Hoff med De voksnes hævn, Asta Lyngvig Oddershede med Maretæmmer, Sofia Melchior Majland med Drageørnenes Rige og Sally Rubæk med Hemmelighederne under Jacobsens have.
Vi håber, at I alle vil fortsætte med at skrive jeres skønne historier! Alle novellerne kan læses ved at klikke på de respektive links herunder.

En stor tak skal også lyde til de forfattere, der læste novellerne igennem, kårede vinderne og overrakte præmierne: Caroline Ørsum, Sandra Schwartz, Henriette Rostrup, Line Leonhardt og Liva Skogemann.

Desuden vil vi gerne takke Høst&Søn, Jensen og Dahlgaard og Gyldendal for de flotte bogdonationer til konkurrencen!

Spørg biblioteket