Zweig-mani i biffen - og på eReolen

18.09.17
E-bøger: I anledning af den fremragende og skræmmende aktuelle film om den østrigske forfatter Stefan Zweigs sidste leveår kan man passende slå et smut forbi eReolen, hvor masser af mesterforfatterens bøger kan findes.

Stefan Zweig stirrer ud på sukkerroerne fra bagsædet af en bumlende bil et sted i Bahia-delstaten i Brasilien. Blikket i de mørke øjne er tomt, fraværende og melankolsk. Den berømte østrigske forfatter er på vej på en lang rejse til New York efter et ophold, hvor han har forelsket sig i den brasilianske kultur: Europa har en lang historie, men det er her fremtiden er. Hans hjemland er overtaget af Hitler og nazisterne og krigen er på vej. Scenen er fra den nye og skræmmende aktuelle film Stefan Zweig: Farvel til Europa, som kan (og bør!) ses i biografen lige nu. 

Se traileren for filmen her (Youtube)

I filmen får man et indblik i Zweigs sidste leveår, hvor han levede i eksil i Buenos Aires, New York og Brasilien indtil han en dag sammen med sin unge kone Lotte begår selvmord i sit hjem i den brasilianske by Petrópolis. Man får i filmen et indblik i en tumultarisk tid og en tid, hvor de politiske fronter er trukket op og hvor had og splittelse dominerer. Men Zweig afviser kategorisk at være politisk, han afviser endda åbent at kritisere Tyskland på trods af, at de brænder hans bøger og forfølger hans åndsfæller. 

Zweig insisterer på en radikal humanisme, der i filmen skildres, så man både provokeres og fascineres af ham - hvordan kan man i sådan en tid nægte vreden og agressionen som midlet mod ondskaben? Det er en film, der ikke slynger om sig patos og de store følelser, men viser hverdagen, det lille mikrokosmos, der ødelægges af verdenskrigen, der til sidst får så stor betydning for hovedpersonen, at han mister tålmodigheden. 

Man behøver ikke at have læst alle - eller endda en eneste - af Zweigs bøger for at få en masse ud af denne film, der subtilt og elegant trækker tråde til nutidens politiske og åndelige klima, der presses af krig, magtkampe og fremmedhad. Det mangfoldige Europa som Zweig ønskede overalt på jorden presses i dag både indefra og udefra. 

Ud over denne fantastiske film, der kan ses i Grand og Dagmar inden onsdag d. 20/9, kan man passende dykke ned i flere af forfatterens bøger, der ligger frit tilgængeligt på eReolen. Her kan man blandt andet finde det omfattende selvbiografiske hovedværk Verden af i går og et skønlitterært nøgleværk som Skaknovelle. Se links til e-bøger herunder:

for at skrive en kommentar.
Materialer
Stefan Zweig: Verden af i går : erindringer
Se online
  • Ebog

Verden af i går : erindringer

Af Stefan Zweig (2013)
Læs mere
Se online
  • Ebog

Kaleidoskop : noveller

Af Stefan Zweig (2013)
Læs mere
Se online
  • Ebog

Kamæleonen : romanbiografi om Joseph Fouché

Af Stefan Zweig (2017)
Læs mere
Se online
  • Ebog

Balzac : hans livs roman

Af Stefan Zweig (2017)
Læs mere
Stefan Zweig: Skaknovelle
Se online
  • Ebog

Skaknovelle

Af Stefan Zweig (2013)
Læs mere
Spørg biblioteket