Christina Englund og Charlotte Weitze er nomineret til DR Romanprisen 2022

05.07.21
’Slugt' og ’Rosarium’ er de to originale og perspektivrige romaner, der nu er udvalgt til læsning og diskussion i romanklubber over hele landet.

Der er lagt op til samtaler om kunst, køn og klima, når bibliotekernes romanlæseklubber skal mødes og diskutere de to romaner til vinter. Bøgerne rummer masser af stof at tale om: Christina Englunds fascinerende kunstnerroman 'Slugt' tegner et gribende portræt af den enestående amerikanske kunstfotograf Francesca Woodman, der tog sit eget liv som 22-årig, mens Charlotte Weitzes slægts- og klimaroman 'Rosarium' i en vidunderlig blanding af magi og realisme stiller skarpt på, hvor tæt mennesket og naturen er forbundet.

’Slugt’ giver os et nyt blik på kunstens altopslugende rolle og sætter Woodmans selvmord i et større perspektiv, mens ’Rosarium’ får os til at se på naturen med nye øjne og giver os en dybere forståelse for, hvordan mennesker og natur indgår i en organisk sammenhæng. Både ’Slugt’ og ’Rosarium’ er kontrastfyldte romaner med internationalt format og er i bedste forstand ret udanske, både i stemning og lokation: ’Slugt foregår i New York i starten af 1980’erne, mens ’Rosarium’ bringer os fra 1900-tallets Polen over Danmark til nutidens USA og rummer profetiske syner om fremtiden.

Kunstens altopslugende kraft

Francesca Woodman efterlod mere end 800 sort-hvide fotografier, mange af dem er nøgenbilleder af hende selv. ’Slugt’ er en af tidens mange kunstnerromaner, og en del af den markante litterære tendens, exofiktion. Christina Englund lader Woodmans dedikerede forhold til kunsten være omdrejningspunktet, og det er der kommet en forrygende god bog ud af. Romanen viser på en fascinerende måde, hvordan Woodmans lader sig opsluge af kunsten på godt og ondt i ambitionen om at vise folk ”den anden side” af hverdagstingene, som hun citeres for på bogens sidste side.

Med det stærke fokus på de kunstneriske processer bliver det mere kunsten end barndomsglimtene, der giver spor af forklaring på Woodmans tidlige selvmord, og som læser mærker man en fascination af døden: ”Jeg har opdaget, at der er noget sandt i det stivnede, noget underligt ægte i det døde”. Romanen giver indblik i Woodmans ønske om ”at gå i opløsning” eller at blive en engel som man ser på selvportrættet ’On Being An Angel’. Netop englen er et genkommende motiv i romanen, og Rilkes vers ”Frygtelig er hver engel” optræder flere gange og er med til at give os et bevægende billede af den anerkendte kunstner, der voksede op i et kunstnerhjem og havde et sammensat sind.

Christina Englund debuterede allerede som 17-årig, og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. ’Slugt’ er hendes sjette roman.

Mennesket og naturen som en organisme

'Rosarium' er en magisk og syret slægtsroman i tre dele, der beskriver seks generationer og deres indbyrdes relationer. Først en mytisk fortælling fra omkring år 1900 om en bror og søster, der efterlades i en skov i Polen. Søsteren føder datteren Esther, der både har menneskelige og plantelignede egenskaber, og denne krydsning mellem det menneskelige og det vegetabilske sætter spor i de næste generationer: ”Ved du, at hveden har mere end hundrede tusind gener? Planterne har potentiale til at udvikle sig til os med tiden. Men kan vi blive til dem?"

Esther får tvillinger med botanikeren Johanne (født Johannes) og til sidst fletter oldebarnet Fine historierne sammen og fører dem op til nutiden. Beskrivelsen af planter, træer og andre levende væsener er både meget poetiske og sanselige. Charlotte Weitze blander det magiske og fantastiske med det realistiske og videnskabelige i en fortryllende historie med politiske undertoner.

Et rosarium er en rosenhave, og i romanen er rosen udstyret med menneskelige egenskaber. Mennesker og natur er ikke adskilte størrelser, men griber ind i hinandens eksistens. I det perspektiv kan ’Rosarium’ ses som en klimaroman, der ligger i forlængelse af Weitzes forrige roman Den afskyelige’ fra 2016. Med ’Rosarium’ giver hun naturen en endnu stærkere stemme, og bogen er ud over at være en vild original fortælling et overbevisende litterært bidrag til den offentlige debat om klimakrisen.

Vinderen findes på en ny måde

Både ’Slugt’ og ’Rosarium’ rummer en række sprængfarlige temaer at tale om i Romanlæseklubberne. Efter de har diskuteret alle seks nominerede romaner, bliver det ikke længere en jury, der peger på vinderen ud fra et finalefelt. Fremover er det nemlig alene stemmerne fra Romanklubberne, der afgør, hvem der vinder prisen. Vært for DR Romanprisen Diana Bach siger:

”Vi suspenderede juryen i 2021 for at skaffe mere tid, så de coronaramte klubber kunne mødes uden restriktioner sidst på sæsonen. Det viste sig at passe rigtigt godt på flere måder: Sæsonen bliver en uge længere, så klubberne bedre kan nå at diskuterede maj måneds nominerede. Samtidig giver det den enkelte romanklub en større indflydelse på det endelige udfald”.

’Slugt’ og ’Rosarium’ er to gode bud på DR Romanprisen 2022. Til september nomineres en roman mere, og inden december nomineres de sidste tre romaner til prisen. I juryen sidder Diana Bach, Mette Willumsen og Kåre Vedding Poulsen fra DR samt Lise Vandborg fra bibliotekerne og Litteratursiden.

Artiklen her er oprindeligt skrevet af Lise Vandborg, som er Chefredaktør på Litteratursiden.

Materialer