Gevinsten af Københavns brand 1795

Nyt fra Historie & Kunst: Tårnet på Nikolaj Plads er nu åbent for publikum. Tårnets historie er tæt knyttet til storbranden i 1795. Det var selvfølgelig en forfærdelig katastrofe, men i det lange perspektiv kom der også noget positive konsekvenser ud af den, vurderer Jakob Parby, museumsinspektør ved Københavns Museum.

Tekst: Peter Schøning, Historie & Kunst. Illustrationer: Kobberstik fra Københavns Museum.

Der er et mundheld om, at intet er så skidt, at det ikke også er godt for noget. Er der også en kerne af sandhed i dét, når vi ser på branden i 1795?

- Branden var en forfærdelig katastrofe, men set i det lange perspektiv tvang den også byen til at gentænke sig selv. For at sikre sig mod kommende brande blev bebyggelsen mellem Færgestræde og Højbrostræde ikke genopført og derfor har vi i dag Højbro Plads. Af samme grund blev byens rådhus mellem Gl. Torv og Nytorv ikke genopført mellem de to torve. Og derfor optræder de to torve i dag nærmest som en sammenhængende plads, siger Jakob Parby.

Din tankegang er, at når ¼ af byen brænder, bliver der også plads til en ¼ ny by?

- Ja. Efter branden i 1728 blev de farverige gavlkvisthuse, som vi i dag kalder ildebrandshusene, en slags typehuse. På samme måde kom der efter branden i 1795 nye standardtegninger. Kvarteret ved Nikolaj Plads er et godt eksempel på den nye stil, klassicismen. Husene er lette at få øje på med de hvide og grå facader og de skråt afskårne eller brækkede hushjørner, som skulle gøre det lettere for brandvæsenet at komme rundt med deres vogne og stiger.

Hvilken af byens tre store fysiske katastrofer – branden 1728, branden 1795 eller Københavns bombardement i 1807 har betydet mest for Københavns byrum?

- Målt i materielle skader var branden i 1728 den værste, fordi flest huse gik tabt: en stor del af den gamle middelalderby. Skal man tale om en positiv betydning, altså igen set i det lange perspektiv, må det være branden i 1795. Vi fik nye pladser, en ny stilart, som ses den dag i dag, og en vis udretning af gaderne. Hertil kom en skærpet bygningsregulering. Der var meget, der pegede fremad.

Har vores syn på katastrofer ændret sig?

-  Katastrofer som krigshandlinger og bybrande går igen i mange storbyers historie -  f.eks. Londons store brand i 1666. Københavns brand i 1795 får også en vigtig rolle, når vi i nye udstillinger på Københavns Museum skal fortælle om byens katastrofer. Men vi vil også se på, hvordan katastroferne blev katalysatorer for forandringer og se på konsekvenserne i det lange tidsperspektiv. Det handler også om, hvordan historien kan opleves og aflæses, når vi i dag færdes i byrummet, siger Jakob Parby.

Tårnet i Nikolaj Kirke – kort fortalt

Da reformationspræsten Hans Tausen kæmpede mod katolikkerne i Vor Frue Kirke, havde Nikolaj Kirke endnu ikke et tårn. En stentavle fra tårnet viser årstallet 1591. Tårnets første spir faldt ned under en orkan i 1628 og blev først erstattet af et nyt i 1669. Det var dette spir, som styrtede ned som en brændende fakkel under bybranden, der startede den 5. juni 1795. Den øverste del af spiret borede sig ned i jorden og blev genfundet under en gadeudgravning i 1902. Spidsen kan ses i Nikolaj i dag – lige inden for døren. Kirkeruinen blev revet ned i starten af 1800-tallet, mens tårnet blev brugt af brandvæsenet, indtil den nye Hovedbrandstation blev taget i brug i 1892.  Kirkespiret blev genopført med øl-penge. Det var nemlig brygger Carl Jacobsen, der bekostede spirets genopførelse i 1909. Nikolaj Kunsthal er nu begyndt at bruge tårnet til kunstudstillinger og der er mulighed for at nyde udsigten på guidede ture.

Se mere om de guidede ture og åbningsudstillingen:
Nikolaj Kunsthal: Københavns højeste udstillingsrum lanceres med iøjnefaldende værk

Branden i 1795 startede på flådens værft på Gammelholm (i dag boligkvarteret bag Det Kgl. Teater) og bredte sig hurtigt på grund af en kraftig vind fra øst. T.h. ses resultatet af en anden katastrofe: Christiansborgs brand i 1794.

Illustrationen øverst på siden: Katastrofen 1795. Nikolaj Kirke ses fra Amagertorv. Spiret er allerede faldet. Panikken er stor på torvet, hvor folk forsøger at redde, hvad reddes kan. I de smalle gader havde brandfolkene af samme grund svært ved at komme frem.

Spørg biblioteket