Hovedbiblioteket og Nikolaj Kirke

11.11.17
Orgelmusik til arbejde på biblioteket

Nikolaj Kirke blev opført 1917 til Københavns Hovedbibliotek - og biblioteket boede der i 40 år

Kirkebygningen var en gave til Københavns Kommune fra departementschef, lenssekretær Rentzman og hans søster. Hans  tanker var følgende: 

  • Københavns Hovedbibliotek i sideskibene. 
  • Foredragssal i hovedskibet. 
  • Københavns Bymusæum over hovedskibet.

Gaven blev accepteret af  Magistrat, Borgerrepræsentation og  Danmarks første socialdemokratiske borgmester Jens Jensen. Det faldt i forlængelse af at man  i 1913 havde vedtaget at oprette et “Hovedcentralbiblioteket” og lavet depoter. Således fik Hovedbiblioteket sit første fysiske hjem: Nikolaj Kirke. Bibliotekarerne var ikke udelt begejstrede over at flytte ind i kirkebygning

Og allerede før start gik det galt: Det var krigstider, og Ernæringsrådet der fordelte kartofler, mel, gryn og andre fødevarer, flyttede ind 1917-1921. Hovedbiblioteket blev klemt ind i søndre sideskib (speciel afdeling) med 30.000 bøger,  Søndre Sidekapel med 5.000 bøger og et loftsmagasin med 12.000 bind. Som kompensation blev Helligåndshuset (almen afdeling) - hvor der i middelalderen var det første universitetsbibliotek. Denne midlertidige ordning kom til at vare 40 år, til 1957. 

Efter 1921 lagde Hovedbiblioteket beslag på hele kirken:

  • Galleriet (Bymusæet), blev bogsal med åbne hylder. Kun en roset i loftet med indskriften "Kiøbenhavns Musæum" minder om de oprindelige hensigter.
  • Kirkeskibet (foredragssal), blev 1940 Læsesal. Inventaret rullet væk v. koncerter mm.
  • Nordre Sideskib blev bogsal.
  • Søndre Sideskib, blev læsesal.
  • Rummet ved indgangen Tidsskriftafdeling og studiekredssamling.
  • Resten af rummene blev brugt til forskellige kontorer, tekniske afdelinger mm

 

Hovedbiblioteket i Nikolaj Kirke

Der findes en enkelt ansat tilbage, biblioteksskriver, kontorassistent Inge Marie Blicher, som i 2017 udtalte:

Lånerne meldte sig ind stående ved en skrivepult, hvor de med pen og blæk skulle udfylde en blanket med deres oplysninger om navn og adresse. Mit morgenarbejde bestod bl.a. i at rense blækhuse og skifte penne ud på penneskaftet og blækrullen skulle også have skiftet sugepapiret ud. Det var en stor dag, da kuglepennen blev anskaffet - den havde vist været opfundet længe inden, men bibliotekerne ville jo spare - også dengang!

Skrivemaskiner fik man i god kvalitet! Først da hovedbiblioteket i 1993 flyttede til Krystalgade, blev de gamle hakkebrætter på Nikolaj skrottet. Den sidste maskine blev flittigt brugt af lånerne indtil man ikke længere kunne skaffe farvebånd til den!

Ellers kan man få en fornemmelse af personalets had/kærlighed i Nikolajvisen. Hele 8 vers. Her nogle udpluk:
(Mel.: Darling, I am growing old).

Et vers om orgelmusik til arbejde:

Alting leved’ efter loven:
Bogens hus er stilheds sted.
Dog, fra hvælvene fra oven
brast der stundom toneskred.
Dette vækked’ brat kontoret
samt en salig tro hos mig:
der sang engle med i koret
i det gamle Nikolaj.

Hovedbiblioteket voksede ud af Nikolaj Kirke allerede i 1930'erne da der var omkring 75.000 bind. Og i 1937 var et forslag om at bygge et helt nyt hovedbibliotek ved Vesterport Station. Men endnu en verdenskrig kom i vejen, og i stedet flyttede det som bekendt  i 1957 til Kultorvet i 36 år. Som bekendt nu på 24. år i Krystal. Intet kom i nærheden af de 40 år i Nikolaj Kirke.

Kik på billedshow om tiden i Nikolaj Kirke før og nu

Beretning for Københavns Biblioteker beskrev forløbet.

Søg eventuelt i de tusindvis af Københavns Bibliotekers digitaliserede bøger.

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket