I læsegruppen kan man tale om alt det, man ikke snakker om til hverdag

Rundt omkring på landets biblioteker skyder læsegrupper frem, der bruger metoden Guidet Fælleslæsning også kaldet Shared Reading. Her bruges litteraturen til at åbne op for de mellemmenneskelige spørgsmål.

I et stort lyst loftsrum på Sydhavnens bibliotek sidder en gruppe ældre mennesker rundt om et træbord dækket af en rødternet dug. Foran dem ligger to stykker papir med et digt og en novelle. Den eneste mand i rummet hedder Allan. Han har været med i læsegruppen i fem år. De nyeste medlemmer er kommet i halvandet år. Læsegruppen er sådan et sted, man bliver hængende.

Det enkle greb
Konceptet er simpelt: en gang om ugen mødes gruppen med deres læseguide Anja Majbritt Brygmann. Hun udvælger litteraturen, læser op og sørger for at holde pauser og stille spørgsmål undervejs. Men det guidet fælleslæsning kan, er langt fra simpelt. Måske er det derfor, det i øjeblikket spredes rundt på landets biblioteker og kulturhuse. Guidet fælleslæsning kan bruges til at hjælpe mennesker ud af ensomhed, men også til at starte en lidt dybere og medmenneskelig samtale mellem fem ældre mennesker en onsdag formiddag i Sydhavnen.

Alle kan deltage
I læsegrupperne er der plads til forskellighed. Det mener Anja Majbritt Brygmann. Men det er kun en ud af de mange fordele der er, ved at være en del af en læsegruppe. Der er også et socialt sammenhold, der modvirker ensomhed og så giver det noget ekstra at læse i grupper:
”Man bliver skarpere. Alle tilføjer noget til teksten og bidrager med noget af dem selv. Litteraturen er netop god, fordi den sætter associationer i gang og åbner op for samtaler, minder og oplevelser,” siger Anja.

Cecilie Laskie er tidligere projektleder for blandt andet projektet ”Sproguniverser- litteraturens rolle når ord fattes” og har i mange år både arbejdet med guidet fælleslæsning og uddannet læseguider. Hun ser et stort udviklingspotentiale i grupperne, hvor man i løbet af en session på bare halvanden time rykker sig enormt:
”Man får nye perspektiver på livet og sig selv. Som mennesker vil vi jo gerne vide noget om andre. Den viden får vi gennem teksten, men også gennem de forskellige deltagere. Vi får en indsigt i helt andre måder at leve på og andre kulturer eller personligheder.”

Med plads til de svære spørgsmål
Denne onsdag i Sydhavnen læser Anja Majbritt Brygmann først novellen ”Nørreport” af Katrine Marie Guldager op. Teksten handler om det kaotiske liv på Nørreport, og forskellige karakterer der krydser hinanden. Gruppen er enige om, at det er svært at forholde sig til alle de mennesker og lidt triste skæbner, der ofte sidder rundt omkring på stationen: 
”Jeg syntes, det er blevet svært at begå sig. Det er svært at navigere i, hvem man skal hjælpe og hvordan og hvornår man skal blande sig” siger Allan.
De andre nikker genkendende:
”Det handler måske om en forestilling om, at vi kan hjælpe alle og at alle på et tidspunkt vil have det godt. Men jeg tror ikke det kommer til at ske. Dem der falder igennem vil altid være der,” samtykker Henny.
Ved oplæsningen af digtet: ”Hvad er Sjælen” Af Klaus Rifbjerg, griner alle ved strofen:

En Brun papirspose, 
sagde jeg, sådan ser sjælen ud.
Pust luft i, knald den
så er sjælen væk

Da latteren stilner af, begynder gruppen at tænke over, hvad dét der med sjæl, egentligt er for noget. Allan fortæller at han forgæves har forsøgt at lokke et svar ud af sine mange præstebekendtskaber. Henny mener, man selv skal finde ud af det:
”Det kan være, at svaret på det her store spørgsmål er, at det oplever man selv. Man må selv bestemme, hvad sjælen er.”

Dét litteraturen kan
Cecilie Laskie har også god erfaring med at bruge værker, der undersøger universelle problemstillinger. Nogle bøger går på tværs af kultur, alder og tid og er relevante, selv om de blev skrevet for længe siden: ”Det er det samme, der optager os. Det er livets store spørgsmål. Det er lige præcis dét, litteraturen kan og det er derfor så mange forskellige mennesker og grupper kan bruge metoden.”
I Sydhavnen kan de også nikke genkendende til det universelle i værkerne:
”Det hele drejer sig om mennesker og hvordan vi klarer, at få levet det liv, vi nu engang har fået tildelt,” siger Eva, inden
gruppen bryder op for denne gang.

Guidet fælleslæsning består typisk af 6-10 medlemmer og en uddannet læseguide. Læseguiden udvælger en tekst og står for oplæsningen og for at holde pauser og stille spørgsmål undervejs.
Kilde: cecilielaskie.dk

Guidet fælleslæsning (Shared Reading) stammer fra England og er skabt af englænderen Jane Davis, der stiftede foreningen The Reader Organisation. Det kom til Danmark i 2010, gennem Mette Steenberg der stiftede Læseforeningen.
Kilde: læseforeningen.dk

 

Vil du også gerne være med? Så finder du højtlæsningsklubber på disse biblioteker:

  • Sydhavnens Bibliotek, onsdage kl. 11-12.30 – Litteraturformidler fra biblioteket står for det og er læseguide.
     
  • Vesterbro Bibliotek, torsdage kl. 17-18.30 – Læseforeningen står for det med en frivillig læseguide.
     
  • Hovedbiblioteket (står på hjemmesiden), torsdage kl. 13-14.30 - Læseforeningen står for det med en frivillig læseguide.

 

Af Mille Gross Christiansen

 

Spørg biblioteket