Det 14.000 år gamle gevir, hvor en jæger har skåret/brækket et stykke af den nederste del (ses i venstre side) for senere at bruge det som materiale til et redskab. Geviret er blevet smidt ud som affald. Foto: Københavns Museum.

Jægerne ved Bispeengen

14.01.19
Københavns Museum: Det ældste spor efter mennesker i København er et rensdyrgevir, som jægere har skåret i for at få materiale til redskaber. Nye analyser viser nemlig, at geviret, som blev fundet for 70 år siden, er 14.000 år gammelt.

Tekst: Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune.

Når Københavns Museum senere på året åbner nye udstillinger i Stormgade 18, vil den ældste genstand knyttet til menneskelig aktivitet være et rensdyrgevir. Københavns Museum har søgt efter genstande, som kan illustrere Københavns tidligste historie. Resultatet blev et gevir i Zoologisk Museums magasiner. Geviret skal i udstillingerne illustrere en tid, hvor rensdyrjægere lejlighedsvis kom forbi på vore kanter.

Geviret er fundet i 6 meters dybde på Ndr. Fasanvej 215, tæt ved vor tids Bispeengbue. Her fik Novo i 1949 gravet ud til et fundament.  To naturvidenskabsfolk blev tilkaldt og lagde straks mærke til, at geviret var blevet bearbejdet. En artikel om fundet blev publiceret i 1959. Københavns Museum har nu med en kulstof-14 analyse fået tidsfæstet geviret til år 12.000 f.v.t.

Hvordan kan vi være sikker på, at geviret er blevet bearbejdet af menneskehænder? I de seneste år er der blevet sat spørgsmålstegn ved centrale fund fra den ældste Danmarkshistorie.

- Der er ridset flere furer i geviret, så man bagefter kunne brække den nederste del af geviret af. Det nederste stykke af geviret har f.eks. senere kunnet bruges til at lave harpun-lignende spydspidser af. En tysk specialist gennemgik sidste år geviret, og han har set mange tilsvarende bearbejdninger. Vi har ikke det færdige redskab, men tror, at selve geviret er smidt væk som affald. Jægerne har sikkert skudt så mange dyr som muligt og har nok koncentreret sig om at transportere skind og kød og særlige nyttige dele af geviret, siger arkæolog og museumsinspektør Niels Henrik Andreasen, Københavns Museum.

Hvem forestiller du dig har skåret i geviret?

- Jægere fra det nordtyske område, som efter deres hovedbopladsers placering kaldes for Hamburg-kulturen. Jægerne har kendt til rensdyrenes stadige vandring efter føde i et øde tundralandskab. De har udvalgt sig steder i terrænet, hvor de kunne komme tæt på dyrene – f.eks. en passage mellem søer eller en passage mellem højdedrag, hvor jægerne kunne følge dyrenes bevægelser. Der skulle bruges masser af skind til klædedragter, sovepladser og telte, så der skulle dræbes mange dyr. Jagten har fundet sted i det sene efterår eller den tidlige vinter. Dele af byttet er måske blevet trukket hjem på slæder.

Hvordan er fundet interessant i en større sammenhæng?

- Det er faktisk det ældste spor af mennesker i Nordeuropa, hvor vi har en absolut datering. Der er fundet stenredskaber længere mod nord, i både Jylland og Skåne, som kan være samtidige, men dateringen af dem sker efter typologi og ikke efter organisk materiale, og det betyder en mere usikker datering. Vi tog udgangspunkt i en fin tidsmæssig placering af fundet i den korrekte klimaperiode, der var lavet på grundlag af en pollenanalyse af tre jordstykker, som sad fast ved geviret. Den nye kulstofanalyse giver bare et mere præcist resultat.

Hamburg-kulturens jægere jagede rensdyr i et tundra-landskab som dette. Flokke af rensdyr var på en konstant vandring efter føde. Jægere lagde sig på lur på dyrenes træk-ruter. Én af dem gik op gennem Jylland - én anden gennem Lolland, der på den tid var landfast med Nord-Tyskland. Foto: Morten Fischer Mortensen.
 

I Sønderjylland og på Lolland er der fundet midlertidige bopladser, der menes at være fra samme tid. Hvor enestående er enkeltstående fund i København i den sammenhæng?

- Det interessante er igen en absolut sikker datering, for vi har ikke fra den tid så mange lokaliteter med organiske fund, der er forarbejdet af mennesker. Vi er sikre på, at det er det ældste tegn på menneskeskabt aktivitet i vores område, og det bidrager til billedet af, hvor langt tundra-tidens rensdyrjægerne kom mod nord. Og derfor skal geviret have en plads i vores nye udstillinger om København, siger Niels Henrik Andreasen.

Materialer
Spørg biblioteket