København i billeder 1888

Lækkerier om København år 1888 set med billeder fra "Illustreret Tidende" og "Ude og Hjemme"

Af Erik Nicolaisen Høy, Politivennen Live Blogging

Tilmeld dig nyhedsbrevet Bag om København. Du får artikler om byens historie og inspiration til at dykke ned i bibliotekerne mange historiske kilder. Som læser inviteres du til eksklusive arrangementer og bogkonkurrencer.

 

København havde i slutningen af 1880'erne gennemgået en rivende byudvikling efter at voldene var blevet sløjfet og nybyggerier skød op i et omfang som hverken før eller senere er set mage til. Der var derfor masser at tage sig til på Illustreret Tidende og Ude og Hjemme for at forevige alt det nye - og alt det gamle. Tre samlinger i en!

zoologisk museum
Zoologisk Museum (indviet 1870) var en forholdsvis ny bygning dengang. I baggrunden ses Universitetsbiblioteket.

 

Selv om de fleste store offentlige byggerier foregik udenfor de gamle volde, blev nogle også opført inde i den "gamle" by (nu City)

Frederiksberg Runddel
Frederiksberg Runddel. Den velkendte indgang til Frederiksberg Have, man aner Fredereik 6. i baggrunden. Alligevel fremmed: Drosker i baggrunden, drengen med matrostøj, pigerne i fine kjoler. Moderen skærmer i ægte viktoriansk stil for solen - solbrændthed var ikke i høj kurs dengang.

 

Bogen har også enkelte billeder med fra "omegnen", fx Frederiksberg og brokvartererne.

Udvandring
Udvandrerskib. Det ryger fra skorstenen, så mon ikke båden er ved at lægge til? Besætningsmedlemmer er linet op langs lønningen, og man har lige lagt landgangen, og på kajen står passager med bagage og tasker og grupperer sig om landgangen, mens i nogen afstand pårørende eller nysgerrige tilskuere med parasoller kigger på. Nogle arbejdere er klatret op i et stativ.

 

1850-1914 udvandrede ca. en tiendedel af befolkningen til USA sammen med ca. 35 millioner andre europæere. Det satte selvfølgelig især et præg på bylivet. Både i havnekvartererne, men også i de mange mennesker som kom strømmende til København for at lade sig indskibe til den store rejse hinsides.

Klampenborgbanen
Der er også enkelte  indendørs scener som her fra toget til Klampenborg: En manddlig passager forsøger vist at indynde sig hos en nydelig ung dame. Medpassagererne udviser alt fra total ligegyldighed over misbilligelse til generthed.

 

Illustrationerne udmærker sig ved ikke blot at vise byen som den var, men også menneskene. Om end naturligvis med alle de forbehold der måtte ligge i vinklingen.

København i billeder
København i billeder
13.01.20