Længslen efter liv – Tine Høeg er aktuel med romanen ’SULT’

10.06.22
Den 13. juni gæster forfatter Tine Høeg Hovedbiblioteket som ’Månedens forfatter’ for at tale om sin splinternye roman ’SULT’. Romanen handler om længslen efter at blive gravid, om fertilitetsbehandling og om hvordan det påvirker et parforhold.

Længslen efter forældreskabet

Vi har i de seneste par år set en bølge af litteratur centreret omkring moderskabet, hvor emner som efterfødselsreaktioner, dobbeltheden i moderskabet og arbejdet i hjemmet tages op. Værkerne sætter også fokus på moderskabets kompleksitet og de kontrastfulde erfaringer, der kan præge dét at blive forældre fx i form af fødselsdepression og at oplevelsen af barnets ankomst på samme tid kan føles vidunderligt og altomvæltende. 

Tine Høegs roman ’SULT’ handler om det unge par Mia og Emil, der efter at have forsøgt at blive gravide uden held starter i fertilitetsbehandling. Mia er forfatter og hun erfarer hvordan fertilitetsbehandlingsforløbet påvirker hendes krop, arbejde og parforhold. Undervejs i behandlingen oplever Mia et kontroltab. Hun føler sig som endnu en brik og en krop i et system. Skriften bliver en måde, hvorpå Mia kan tage styringen tilbage og skabe kontrol midt i al kaosset. Mia dokumenterer alting lige fra datoer til de hormoner hun skal sprøjte ind i sin krop. Skriften bliver dog også drænende og den kommer imellem Mia og Emil.

Præfødsel og præforældreskabslitteratur 

Ufrivillig barnløshed, fertilitetsbehandling og aborter findes allerede gengivet i litteraturen, men må siges at være mindre belyste tematikker. Noget der muligvis skyldes tabuisering og den skam, der kan være forbundet med emnerne. Med ”SULT” stiller Tine Høeg imidlertid skarpt på netop disse emner og tiden før forældreskabet og indskriver sig i en lille bølge af ’præforældreskabslitteratur’.

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling tages fx op i Karen Standbygaards roman ”Noget du ikke ved om længsel” fra 2021. I romanen møder vi parret Maria og David, som har svært ved at blive gravide. De starter derfor i fertilitetsbehandling og undervejs danner den altoverskyggende længsel efter at blive gravide en dyb kløft imellem parret. Med romanen stiller Strandbygaard det store spørgsmål om, hvor langt vi er villige til at gå i forsøget på at blive gravide. Fertilitetsbehandlingsforløbet bliver beskrevet som ét stort kontroltab, hvor det barske faktum er, at der ikke er nogen garanti eller belønning på den anden side af behandlingen.

I Nanna Gouls nye roman ”Heksens alfabet” fra 2022 møder vi også et kærestepar, der oplever ufrivillig barnløshed. Kamma og Mikkel har kæmpet længe for at blive gravide og da det endelig lykkes dem, er graviditeten på én og samme tid smuk, skrøbelig og skræmmende. Kamma arbejder til dagligt som bibliotekar og en dag støder hun på en helt særlig låner - heksen Birgitte. Birgitte bliver Kammas spirituelle vejleder og hun hjælper Kamma med at udføre ritualer, der skal bringe hende tættere på naturen og gøre hende mere fertil.

En tredje roman, hvor tiden før selve graviditeten og præforældreskabet tages op, er i Bjørn Rasmussens roman ”Jeg er gråhvid” fra 2018. Hovedkarakteren Jacob er forfatter og hans ægtefælle Bjørn har et brændende ønske om at blive far. Til et Sankthansarrangement støder de på kvinden Maren, som deler Bjørns ønske om at blive forælder. Bjørn og Maren indgår en aftale og i dette nyfundne partnerskab står Jacob pludselig på sidelinjen og rammes af en voldsom følelse af misundelse, idet Jacob ville ønske at han kunne blive gravid og give Bjørn et barn. ”Jeg er gråhvid” fremstår som en vigtig tilføjelse i bølgen af præforældreskabslitteratur med et parforhold mellem to mænd og hvor mandens ønske om at blive gravid er i fokus.

Kontroltab og systemets magt over kvindens krop

I ”SULT”, ”Noget du ikke ved om længsel” og ”Heksens alfabet” bliver fertilitetsbehandlingen fremstillet som et kontroltab. Kvinderne sprøjter sig med hormoner og vender op og ned på deres hormonbalancer. Hormonerne og følelserne vender samtidig op og ned på parforholdene og skaber distance imellem de potentielt vordende forældre. Midt i følelsen af kontroltab og de skrøbelige graviditeter hænger den spontane, uønskede abort som en sort sky over parrene. Den provokerede abort står dog stadig som en udvej og en mulighed for kvinder, der ønsker at afbryde deres graviditet. Aborten fremstår som fertilitetsbehandlingen modpol – nemlig kvindens ret til at vælge sin graviditet fra. Oplevelser med aborter både de spontane og de ønskede har også fundet deres vej ind i litteraturen. 

Skam, skuffelse og sorg

Forfatter Emily Pine skriver åbent og råt om sine personlige erfaringer med spontane aborter i ”Notes to Self” fra 2018. Pine og hendes partner R har svært ved at blive gravide og starter som resultat i fertilitetsbehandling. Pine er undervejs i forløbet bange for ’om hun er tom eller fuld af de forkerte ting’ og efter to positive graviditetstests efterfulgt af en negativ tredje erfarer parret at Pine har haft en spontan abort. I forsøget på at blive gravide igen begynder Pine at kortlægge sin cyklus i forsøget på at skabe en smule kontrol. Vi møder de tavse jordemødre, de umulige følelser og Pine problematiserer den attitude, som hun bliver mødt med efter sin spontane abort: ’at hun som kvinde kun er en der føler, ikke en der tænker, ikke en der bør have adgang til information, ikke en der bør bemyndiges med kontrollen over sin egen krop’.

I Annie Ernaux’ roman ”Hændelsen” fra 2021 er det den provokerede og ønskede, men ulovlige abort, som Ernaux beretter om. Ernaux tager i romanen udgangspunkt i sine gamle dagbogsnotater, hvor hun som 23-årig bliver gravid og vælger at få foretaget en abort. Det hele skal gøres i smug og Ernaux stiller skarpt på hvor tabuiseret aborten var dengang og på mange måder stadigvæk er i dag. ”Hændelsen” understreger desuden hvordan én hændelse kan præge et helt liv.

Endelig har vi Margaret Atwoods fremtidsdiktatur Gilead i ”A Handmaid’s Tale” fra 1985, hvor samfundet er indrettet, så magtinstanserne nådesløst hersker over de sidste fertile kvinder og deres kroppe. I Gilead er fertilitet blevet en mangelvare og de magtfulde og velhavende borgere bruger de såkaldt fertile ’tjenerinder’ til at få børn og på den måde videreføre deres egen slægt. Atwood kritiserer med romanen systemers magt over kvinders liv og kroppe og romanen er sidenhen blevet opsat som tv-serie på HBO. 

Disse tre romaner sætter således alle fokus på hvordan kvindekroppen indgår i systemer både før, under og efter graviditeten indtræffer og om hvordan abortlovgivning opsætter grænser og indskrænker kvinders rettigheder over deres egne kroppe. Samtidig bliver længslen efter at blive gravid og den ufrivillige barnløshed for mange mennesker et kæmpestort kontroltab, som kan give følelsen af at være en lillebitte brik i et system.

Mød Tine Høeg på Hovedbiblioteket

Du kan møde Tine Høeg, når hun lægger vejen forbi Hovedbiblioteket d. 13. juni i anledning af ’Månedens forfatter’. Tine Høeg er aktuel med romanen SULT, der handler om begæret efter liv og hvordan fertilitetsbehandling påvirker en kvinde, en krop og en forfatter. Aftenens moderator er journalist og skaber af podcasten ’Det sidste måltid’ Lærke Kløvedal. 

Hør Månedens forfatter her

Materialer