Elever der søger litteratur til deres SRP opgave
Foto; Anita Tejlgaard Olesen

Lav opgaver med digitale kilder

17.03.20
Find hjælp til opgaven i vores e-materialer

Bibliotekerne er lukkede og du skal stadig aflevere opgave lige om lidt. 
Heldigvis er bibliotekernes e-materialer stadig tilgængelige og du kan få hjælp til at finde det du skal bruge her. 

Bibliotekernes online materialesamlinger alt lige fra opslagsbøger, til fagbøger til artikler og du kan få adgang til rigtigt meget via vores hjemmeside https://bibliotek.kk.dk/e-materialer

Som altid når du skal skrive opgave er det en god ide at starte med at finde ud af hvad opgavens fokus skal være, arbejde med problemformuleringen og få styr på kilderne.
Det kan du får hjælp til på Skrivopgave.kk.dk

Hvor finder jeg materialer på nettet?

Som en hurtig indgang kan anbefales vores oversigt over digitale materialer, den er inddelt efter fagområder og under dem findes forskellige valide kilder. 

Ligesom du i vores studieunivers kan få en god indgang til forskellige online artikler der er fagemneinddelt (brug menuen ude til venstre).

For at udvidde tilbuddet til vores brugere har vi også sørget for at der i de kommende måneder er adgang til Gale Reference Complete, som er en imponerende samling af online ressourcer for alle med interesse eller behov for kvalitative artikler indenfor et hav af emner. 
De dækker alt lige fra historie, økonomi og naturvidenskab til biografier og en lang række an engelsksprogede tidsskrifter. 
Giv det et kig her;  https://bibliotek.kk.dk/nyheder/anbefaling/saeradgang-hjemmefra-til-suveraene-online-databaser

Artikler og forskning - gode kilder som ikke er bøger

Der er en række steder hvor du kan finde tidsskriftartikler og udover de e-bøger der er tilgængelige er de en god kilde til information.
Infomedia er en stor avisdatabase med artikler i fuldtekst fra en lang række danske aviser og tidsskrifter. De har ekstraordinært givet adgang hjemmefra og du kan finde vej ind i basen her hvor du kan finde indlæg fra ca. 1990 og frem https://bibliotek.kk.dk/e-materialer/infomedia
Via tidsskrift.dk kan du finde ca. 150 faglige, videnskabelige- og kulturelle tidsskrifter, der er tilgængelig for alle. Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst.

Sidst men ikke mindst så er det også en ide at kigge ind i noget af den forskning der bliver lavet i danmark. 

Det kan du enten gøre gennem Forskningsdatabasen hvor mange danske universiteter har lagt forskningsartikler og phd. afhandlinger op eller du kan få et indblik i de forskellige vinkler på forskning via videnskab.dk hvor danske forskere formidler deres arbejde.
Herudover har vi adgang til en række engelske databaser med videnskabelige artikler, dem kan du finde via studieuniverset.

Har du brug for at få en godt indblik i et fagområde inden du begynder at arbejde med det, kan det også være en god ide at sætte sig ind i det ved at kigge på en oversigtssartikler eller et leksikon som f.eks. Faktalink. Dem kan du finde her https://bibliotek.kk.dk/e-materialer/10089

Du skal være registreret som bruger for at kunne bruge nogle af bibliotekets databaser og e-bøger.
Er du over 18 år, kan du nemt registrere dig online med dit NemID. Er du under 18 år, kan du evt få hjælp af dine forældre eller andre omkring dig. 

Hvordan finder jeg det jeg skal bruge?

Det er noget andet at skulle finde materialer til en opgave end at finde en madopskrift på nettet, vil du være helt skarp på hvordan man finder præcis det man skal bruge kan du også tage en tur forbi vores google søgeguide.
https://bibliotek.kk.dk/node/2390#overlay-context=node/2390 

På siden Ekurser findes også små introfilm om de fleste af bibliotekets digitale tilbud. De er samlet under emner som naturvidenskab, samfundsfag osv. De kan være en hjælp i at finde det du skal bruge; https://www.ekurser.nu/kursus/540

Hvordan holde jeg styr på hvor mine informationer kommer fra?

Man skal have styr på sine kilder når man bevæger sig rundt på nettet for at finde information til sin opgave.
Dansk Institut for Internationale Studier har skrevet noget om hvordan man kan bruge kildekritik i sit arbejde her https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-bruger-man-materiale-fra-internettet-i-en-opgave

Det er altid være en god ide at forholde sig til Hv-spørgsmålene når man finder materialerialerne.
Hvem har lavet teksten, Hvor er den lagt op, Hvornår er den lagt op osv. 
Har du brug for lige at genopfriske din viden om kildekritik kan du gøre det her; https://skrivopgave.kk.dk/artikel/kildekritik-0

Det er vigtig at kunne fortælle hvor ens informationer kommer fra og et godt tip kan være at lave sin litteraturliste efterhånden som du finder dine materialer. 
Til det kan anbefales https://litteraturlisteautomaten.dk/ på den måde bliver kvaliteten af din litteraturliste både bedre, mere gennemarbejdet og du husker at få alt med! 

Spørg Biblioteket Online

Er du faret helt vild i alle de e-materialer vi har er der selvfølgelig hjælp at hente. 
Du kan henvende dig via kontakatformularen på https://bibliotek.kk.dk/content/skriv-til-biblioteket-online

Husk at når du spørger så er det en ide at forklare både hvad du skal bruge og hvad du skal bruge det til, jo mere konkret din forspørgsel bliver jo nemmere er det for bibliotekaren at hjælpe dig.