Massemord i Løngangstræde

Anders var dybt berørt over den forbrydelse hans bror havde begået. Han græd heftigt under samtalen med politiassistenten. Da familien hjemme i Aggerbo tidligere havde hørt om broderens forbrydelse, var den gamle 70-årige far blevet lam af rædsel. Han havde grædt og jamret i fortvivlelse.

Det var en grusom nyheds familien i Aggerbo havde modtaget. Anders’ bror, Lars Andersen, havde myrdet sin kone, deres tre børn og derpå begået selvmord.

Anders fortalte politiassistenten, at han ikke havde haft forbindelse med broderen den seneste tid. Sidst han havde set Lars, var i sommeren 1891 hvor Anders havde besøgt Lars og familien. Dengang var de lige flyttet ind på 1. sal i Løngangstræde 14. Anders kunne ikke kaste meget nogen lys over baggrunden for Lars’ grufulde gerninger.

Efter afhøringen tog Anders ud til St. Johannesstiftelsen, "hvor han fik Lejlighed til at se sin Brodere, sin Svigerindes og de smaa Børns Lig, som nu er i den Grad opløste, at de er næsten uigjenkjendelige. Det uhyggelige Syn virkede naturligvis i høj Grad oprivende paa Broderen, og han forlod Ligstuen i en Tilstand af den dybeste Fortvivlelse." (citat: "Masse-Mordet i Løngangsstærde" i: Dannebrog, 24. august 1895)

Mord og selvmord

I ligstuen så Anders ligene af fire børn, Lars og svigerinden. Men hvad var der sket?

Tirsdag formiddag, forud for forbrydelsen, havde Frk. Olsen banket på døren i Løngangsstræde 14. Frk. Olsen kom for at finde ud af, hvorfor Lars ikke var mødt op hos Grosserer Christensens forretning på Østergade, hvor han arbejde som bud.

Der blev ikke svaret, men til Frk. Olsens overraskelse var døren ikke låst. Lige indenfor i køkkenet sad Lars og gjorde indtryk af at være hensunket i mismod. Frk. Olsen talte, men fik ingen svar fra Anders. Men til sidst svarede han, at hans hustru, Marith Johanne, havde haft et krampetilfælde og at han snarest muligt ville komme på arbejde.

Frk. Olsen gik videre ind i sovekammeret, hvor Marith lå i sengen. Marith bekræftede, at hun havde haft krampe om morgenen. Marith tog sig til hovedet og klagede over hovedsmerter. Efter samtalen med Marith forlod Frk. Olsen igen lejligheden.

Ikke længe efter at Frk. Olsen gik tilbage til Grosserer Christensens forretning, dræbte Lars og de to yngste, af parrets tre piger, og hustruen Marith.

Midt på eftermiddagen kom den ældste af familien piger hjem fra skole. Overboen Mdm. Valgreen hørte tilfældigvis, at hun blev lukket ind. Kort efter lød to korte, gennemtrængende skrig fra lejligheden på 1. sal. Valgreen studsede et øjeblik over skrigende, men hørte ikke noget fra familien på 1. resten af dagen.

Først næste formiddag, efter rådslagning med andre beboere i opgangen, blev der sendt bud efter en betjent.

Klokken 11 ankommer en betjent. Han entrerede lejligheden og mødte et grufuldt syn.

I døren mellem lejlighedens lille køkken og soveværelset hang Lars. Kold og død. "En tynd Strikke er knyttet om hans Hals, som den har skaaret sig dybt ind i; den er gjort fast i en Krog, der er skruet ind i Karmen". (citat: "En fortvivlet Gjerning" i: Dannebrog, 22. august 1895)

I soveværelset ligger fire lig. "Langs Væggen overfor Køkkendøren staar to Senge. I den nærmest Vinduet til Gaarden ligger de to ældste Smaapiger, Mary og Fanny, fuldt paaklædte, men med Dynerne op om sig, fredelig, som om de bare sov. Men Dødens Hvidhed er over de stivnede Barneansigter – og tynde, snærende Strikker har skaaret sig ind i Halsenes Kjød. Og i Sengen længst inde i Stuen – der ligger Andersens Hustru i Natdragt med den lille Ingeborg, som er paaklædt, i sin venstre Arm, nærmest mod Væggen. Ogsaa de er omhyggelig dækkede til – ogsaa de har endnu om Halsen den Strikke, der har uslukt deres Liv." (citat: "En fortvivlet Gjerning" i: Dannebrog, 22. august 1895)

De tre børn var Mary på 8, Fanny på 5 og Ingeborg der kun var 1½ år gammel.

De sidste år

Marith led af hyppige kramper. Efter Marith havde født Ingeborg blev Marith indlagt. Hun fik pludseligt "et Anfald af Tungsind, der saa strækt havde Karakteren af Sindssyge, at det blev nødvendigt at indlægge hende på Kommunehospitalet." (citat: "En fortvivlet Gjerning" i: Dannebrog, 22. august 1895).
Måske en fødselsdepression?

Ved ligsynet konstaterede Dr. Vilhelm Ryder, at Marith var gravid i 3. eller 4. måned.

"En familjefader, anset af alle, der kendte ham, for sin solide Færd, sin hæderlige Stræbsomhed og ulastelige Vandel, ligger død, med Rebet om sin Hals. Efter at han først har gjort sig skyldig i den skrækkeligste af alle Forbrydelser: Hustrumord og Baremord." (citat: "Massemordet i Løngangsstræde" i: København 22. august 1895)

Hvorfor Lars dræbte sin familie og efterfølgende sig selv vides ikke. Den eneste besked han efterlod, var et vers-citat på et Illustreret Blad: "Jeg folder mine Hænder to / til Bøn og Andagt rede!"
Mon ikke familiens fattigdom og frygten for at hustruens sindstilstand ville forværres spillede en rolle.