© Nobel Media. Foto: Alexander Mahmoud

Nobelprisen går til zanzibariskfødt underdog

07.10.21
Den zanzibariskfødte forfatter Abdulrazak Gurnah løber med dette års Nobelprisen. Han skriver bl.a. om racisme og flygtninges rodløshed, og hyldes for hans kompromisløshed.

Kompromisløs og medfølende

Nobelprisen i litteratur 2021 går til den britisk-zanzibariske forfatter Abdulrazak Gurnah. Ifølge Det Svenske Akademi, modtager han prisen for den "kompromisløse og medfølende gennemboring af kolonialismens virkninger og flygtningens skæbne mellem kulturer og kontinenter".

Abdulrazak Gurnah er født på Zanzibar i 1948, men flygtede fra hjemlandet Tanzania til England som 18 årig, grundet forføgelsen af muslimer. 

Han brød igennem med romanen 'Paradise' i 1994 og hans forfatterskab tæller 10 romaner og en række noveller, der alle skildrer barske skæbner. 

Abdulrazak Gurnah nappede den prestigefyldte litteraturpris foran andre store navne - og bookmakernes favoritter, der bl.a. talte franske Annie Ernaux, japanske Haruki Murakami og canadieren Magaret Atwood.

Stort tillykke til Abdulrazak Gurnah.

Har du fået mod på at læse mere af den prisvindende forfatter, kan du finde udvalgte værker nedenfor. 

Nobelprisen

Nobelprisen i litteratur er verdens ældste, internationale litteraturpris. Siden 1901 er prisen, hvortil der medfølger 9 millioner svenske kroner, et tilbud om svensk statsborgerskab og en betydelig, offentlig interesse, blevet uddelt næsten hvert år på stifteren Alfred Nobels fødselsdag den 10. december.

På listen over modtagere af denne yderst prestigefyldte pris finder man blandt andre Gabriel García Márquez fra Colombia, islandske Halldór Laxness, amerikanske John Steinbeck og Ernest Hemingway, danske Johannes V. Jensen, tyske Thomas Mann, svenske Selma Lagerlöf og norske Bjørnstjerne Bjørnson.

Alle har de fået blåstemplet deres værkers litterære kvalitet med udnævnelsen fra Det Svenske Akademi, der i industrimanden Alfred Nobels testamente fra 1896 blev betroet at uddele litteraturprisen. Vi har udvalgt en række oversatte værker fra stjerneforfatterne, som er værd at give sig i kast med. 

Materialer