Nyt pointsystem på Filmstriben

31.05.21
Fra 1. juni ændrer Filmstriben lånemåden, så du med et antal points selv vælger, hvilke film du vil se.

Filmstriben ændrer den nuværende lånemodel, hvor du tidligere har haft 3 lån, uanset om det var en kortfilm på 5 min. eller en spillefilm, til et nyt pointsystem. Med det nye pointsystem får du i stedet et antal point, som du kan bruge på forskellige film, fx kortfilm, tegnefilm, spillefilm og dokumentarer, hvor hver filmkategori har en pointværdi:

  • Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 points
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 points
  • Dokumentar- eller animationsfilm under 30 minutter: 2 points
  • Korte animations- og dokumentarfilm, under 15 minutter: 1 point


I Københavns Kommune har man som bruger 10 points til rådighed om måneden.


Filmstriben har også sin egen app i App og Play-store

Læs mere om og kom i gang med Filmstriben