Smagsdommernes guldalder

Tekst: Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune.

De kunstnere, vi i dag forbinder med guldalderen, repræsenterer kun et lille udsnit af periodens malere, som omkring 1900 faldt i nogle få kunsthistorikeres smag. De hyldede C.W. Eckersberg og hans elever, mens mange kendte og populære kunstnere fra 1810-1850 blev siet fra, selvom de var og er værd at se. Det er et hovedsynspunkt i kunsthistorikeren Charlotte Christensens nye bog "Guldalderens billedverden".

Du har sagt, at Thorvaldsens malerisamling giver et godt indtryk af guldalderens malerkunst. Er det fordi museet har ageret ”konservativt” på grund af billedhuggerens testamente?

- Samlingen er i al fald et godt spejl af det, der var hans tids samtidskunst. Thorvaldsen var meget velhavende og købte bredt ind af kunst. Jeg er meget forundret over, at andre museer har forvist mange af guldalderens gode malere til magasinerne, og at kirkerne har fjernet tidens religiøse kunst fra højaltrene, siger Charlotte Christensen.

Men Thorvaldsens samling har vel en klar slagside i forhold til hans store interesse for motiver fra Italien?

- Det er ikke helt rigtigt. Danskerne var i hans tid stærkt optaget af alt, hvad der var italiensk på samme måde som vi senere har været fascineret af alt fra Hollywood. Den italienske interesse handlede om musik, landskaber, ballet og meget mere. Det er ikke tilfældigt at Tivoli har sit navn. Det er i øvrigt pudsigt, at mens danskerne dyrkede Italien, dyrkede svenskerne lige så ihærdigt alt det franske.

Du har sammenlignet en del af guldaldermaleriernes funktion med tv og fotos i dag?

- De italienske motiver gav en billedfattig samtid mulighed for at se billeder fra en fjern og eksotiske verden, hvor der eksempelvis kunne være noget så mærkeligt som Den blå grotte på Capri og røvere. Her var scener med folkeliv og mennesker uden så meget tøj. I dag kan vi blive fanget ind af fjerne steder og kulturer på f.eks. tv-kanalen National Geographic.

Det er blevet sagt i debatten om din bog, at kunstmuseer ikke kun har til opgave at repræsentere kunsthistorien bredt, men helt legitimt kan vælge at udstille efter andre kriterier – f.eks. efter hvad publikum i dag opfatter som relevant. Rammer det dig?

- Nogle af de malere, som vi ser som indbegrebet af guldalder, var faktisk ret ukendte i deres samtid. H.C. Andersen, der virkelig havde antennerne ude, registrerede næsten ikke Eckersberg og slet ikke Christian Købke. Omvendt var der i samtiden malere, som var meget populære og sælgende, men som ret tilfældigt er blevet skrevet ud af historien. Mange af dem er værd at se. De fortællende og beskrivende billeder fra guldalderen passer godt til vor tid – lige nu er det ikke den helt abstrakte kunst, der er i vælten.

Men er der ikke malere, som er teknisk dygtige og kunsthistorisk vigtige, men som bare ikke siger os så meget i dag?

- Vi vælger hele tiden, og hvis man vælger æstetisk, er det stadigvæk Christen Købke, C.A. Jensen og Johan Thomas Lundby, der står sig. Min pointe er ikke, at de i dag ukendte er bedre end dem i kanon, de er bare også interessante, siger Charlotte Christensen.

Charlotte Christensen: Guldalderens billedverden. Forlaget Gyldendal. 2019.

Thorvaldsens Museum: Thorvaldsens malerisamling

Guldalderudstilling på SMK

SMK viser til efteråret en udstilling om dansk guldalder, der p.t. vises på Nationalmuseet i Stockholm. Museet reklamerer med, at den præsenterer det bedste af dansk malerkunst 1800-1864.

Begrebet ”Dansk guldalderen” blev lanceret første gang på en kunstudstilling i Stockholm i 1964. Da havde toneangivende kunstkritikere som Emil Hannover og Karl Madsen allerede omkring 1900 valgt, hvad der var værd at se fra 1800-tallets første del. Nogle af de mest sælgende malere som J.P. Møller, C.A. Lorentzen og Christian Gebauer forsvandt ud af historien sammen med lang række andre malere.

Tilmeld dig nyhedsbrevet Bag om København.
En gang om måneden får du historier om København og livet i byen leveret i din indbakke.