10 vi glæder os til - uge 51 2017

26.12.17
Indkøbsteamet glæder sig til sprognørdede, animerede, modsætningsfulde, københavnske, sortsynede, gøglende og nyindspillede værker.

Jeg glæder mig til 

...at forkæle min indre sprognørd med denne Er dit modersmål okay? Sprogpolitik i Danmark – og ude i verden. Med den tilføjelse, at jeg slet ikke går ind for sprogpoliti(k), men at man skal behandle det/dem med kærlig omsorg, som andre fælles ting. - Mads

... Frantz af François Ozon. Sort/hvid film, der foregår i Tyskland efter ”Den store krig”. En kvinde har mistet sin forlovede under krigen, og en dag dukker der en ung franskmand op, der påstår at have kendt og mødt hendes forlovede i Paris før krigen. Alt ændrer sig derefter. - Sonja

... Trollhunters: 1: Sæson 1. Denne animerede børnefilmserie glæder jeg mig til bl.a. fordi Guillermo del Toros (Pans labyrint) har sat sit fingeraftryk på denne efter sigende veloplagte action-fantasy: Filmen er for de lidt større børn(fra ca. 8 år) og deres eventyrlystne voksne. - Sonja

... en vellykket billedbog om modsætninger. Indsigt – udsyn - om modsætninger  af Susan Hood. Det skulle være en virkelig vellykket filosofisk billedbog om modsætninger; både de enkle som ja/ nej, sort/ hvid, og de relative modsætninger som stort/ småt, hurtigt/ langsomt. Modsætningerne forholdes også til forskellige perspektiver og synsvinkler. - Pernille

... Jeg har høje forventninger til Mads Brüggers portræt af den mystiske playboy Pierre Flensborg, som høstede 5 hjerter i Politiken: 11.11.11: historien om den danske playboy og komplottet om at smugle Gaddafis søn til Mexico. Jeg har også længe villet i gang med de smukke Thomas Bernhard-udgivelser fra forlaget Sisyfos. Seneste skud på stammen er Mine priser som ifølge lektøren er ”et pragteksempel på Bernhards humoristiske sortsyn, grænsende til det aggressive”. - Sara

... Peter Dürrfelds København med V og N og Ø og K : en lystvandring gennem syv årtier, og til  at blive klogere på byens gader og bydele. Forfatteren kobler sin egen opvækst og minder om København sammen med historiske begivenheder, anekdoter om berømte københavnere og facts om gadenavne og områder i byen. Og så glæder jeg mig også til en mere klassisk vandretursbog Vandring i Skandinavien : de bedste vandreruter i 3 lande på fjeldet, i skoven og marken – en overskuelig, velillustreret og praktisk anvendelig bog med velafprøvede vandreruter inklusiv kort og links til yderligere information. - Cæcilie

... Markedsgøgleren af Jelena Lengold . – En gang imellem er det bare skønt at læse noget andet end man plejer! Så jeg vil kaste mig ud i denne novellesamling, der handler om alt fra død over onani til en Elvis-look-a-like. - Marianne

… at forholde mig til Blomstedts nyindspilning af samtlige Beethovens symfonier. Denne gang med orkestret i Leipzig (i 1981 var det Dresdens) og efter sigende 5-10 % langsommere! - Mads



 

 

 

 

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
: Er dit modersmål okay? : sprogpolitik i Danmark - og ude i verden
Reservér
  • Bog

Er dit modersmål okay? : sprogpolitik i Danmark - og ude i verden

(2017)
Læs mere
François Ozon, Philippe Piazzo, Pascal Marti: Frantz
Reservér
  • Dvd

Frantz

Af François Ozon, Philippe Piazzo, Pascal Marti (2017)
Læs mere
Reservér
  • Dvd

Trollhunters. 1 (Sæson 1)

Af Guillermo del Toro (2017)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

Indsigt - udsyn : om modsætninger

Af Susan Hood, Jay Fleck (2017)
Læs mere
Mads Brügger: 11.11.11 : historien om den danske playboy og komplottet om at smugle Gaddafis søn til Mexico
Reservér
  • Bog

11.11.11 : historien om den danske playboy og komplottet om at smugle Gaddafis søn til Mexico

Af Mads Brügger (2017)
Læs mere
Thomas Bernhard: Mine priser
Reservér
  • Bog

Mine priser

Af Thomas Bernhard (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Vandring i Skandinavien : de bedste vandreruter i 3 lande på fjeldet, i skoven og marken

Af René Ljunggren (f. 1949) (2017)
Læs mere
Peter Dürrfeld: København med V og N og Ø og K : en lystvandring gennem syv årtier
Reservér
  • Bog

København med V og N og Ø og K : en lystvandring gennem syv årtier

Af Peter Dürrfeld (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Markedsgøgleren : noveller

Af Jelena Lengold (f. 1959) (2017)
Læs mere
Reservér
  • Cd (musik)

Symfonier (Blomstedt)

Af Ludwig van Beethoven (2017)
Læs mere
Spørg biblioteket