Bombe mod Rundetaarn
Af Rasmus Agertoft, Rundetaarn
Når nu det var Christian IV, der grundlagde det danske postvæsen, virker det egentlig oplagt, at Rundetaarn, som han også stod bag, skulle optræde på et frimærke. Alligevel gik der en rum tid, fra postvæsenet blev grundlagt i 1624, til Rundetaarn faktisk kom på mærkerne.
Det skyldes først og fremmest, at man de første par hundrede år af postvæsenets historie slet ikke anvendte frimærker. Det første danske frimærke er fra 1851, og det bærer intet tårn, for det er en del af en såkaldt dagligserie, hvor hovedformålet med det lille stykke papir er at angive dets værdi.
Ikke skyggen af Rundetaarn
Først mange år senere fandt man på at udgive frimærker i særlige anledninger. Det er et frimærke fra 1912, der gerne udråbes som det første særfrimærke. Frimærket blev udsendt i anledning af, at Københavns nye centralpostbygning ved siden af Hovedbanegården blev indviet til erstatning for den gamle postgård, der lå på Købmagergade få hundrede skridt fra Rundetaarn.
Der var altså ikke engang skyggen af tårnet på særfrimærket fra 1912, og skønt få bygningsværker i København er så ikoniske som Rundetaarn, er det flere gange lykkedes at slippe uden om det. Hverken de fire mærker, der udkom i anledning af Københavns 800-års jubilæum i 1967, eller en landsdelsserie fra 1976 med motiver fra hovedstaden har således Rundetaarn med. Et 80-øresmærke fra sidstnævnte serie forestiller dog i det mindste Københavns mest charmerende udsigt fra tårnet.
Det 14. frimærke
Men i 1942 tog Rundetaarn revanche og blev afbildet i egen høje skikkelse. Det år blev der nemlig udsendt et violet særfrimærke i anledning af tårnets 300-års jubilæum.
Frimærket er tegnet af Viggo Bang (1885-1967), der har lavet næsten 100 danske frimærker og dermed er blandt landets mest produktive frimærketegnere. Alene Rundetaarn-mærket har skaffet ham en imponerende udbredelse, idet der blev trykt 179.851 ark af det, hvilket med 50 mærker pr. ark giver et pænt stykke over otte millioner enkelteksemplarer.
På en del af disse eksemplarer forekommer små variationer, men mest kendt er en lille streg til højre for tårnet, der optræder på det 14. frimærke på arket i en del af oplaget. Varianten, der ikke helt politisk korrekt er blevet navngivet "bombe mod Rundetaarn", sælges i dag for en imponerende mangedobling af den oprindelige værdi.
Rundetaarn-mærket fra 1942 er i øvrigt ikke det eneste med en løbsk streg. Da postvæsenets 300-års jubilæum skulle markeres i 1924, blev der således udgivet en fireblok med Christian IV’s portræt, og passende nok har Rundetaarns bygherre i en del af oplaget en streg i panden – af nogenlunde samme størrelse som den, der senere kom til at hænge faretruende ved tårnets side.
