De bedste nye bøger fra februar og marts for de 7-10 årige

Mysterier der skal opklares, bedrifter der er overkommet og de klapsalver der fortjenes når de seje kvinder scorer mål på landsholdet. Alt i alt skal du læse om store heltegerninger i denne måneds nyheder - og så selvfølge alt det andet lækre vi har samlet sammen kun til dig.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Herunder kan du læse om og bestille et udvalg af de bedste nye bøger. 

Lasse og Maja har en igen en gåde der skal løses. Denne gang er det på skolen der er ballade, men der er intet der går de to detektivers næse forbi og også denne gåde bliver løst. Læs også de andre bøger om LasseMajas Detektivbureau. 

Få et hurtigt overblik og de vigtigste fakta om opdagelsesrejsende, opfindere, kunstnere, filosoffer og vovehalse gennem flere tusind års historie i bogen "Vilde bedrifter - for de yngste". Bogen er spændende, og pirker til nysgerrigheden. Der er eksempelvis kapitler om Marco Polo, Alexander von Humboldt, Edmond Halley og Steve Irwin, men også kapitler om mere ukendte personer som har haft indflydelse. Alle kapitler fylder et opslag, med tekst fordelt i blokke flere forskellige steder og mange billeder. Bogen har indholdsfortegnelse og indeks, og er et leksikon for de yngste.

I bogen "Kvindelandsholdet", kan du læse om det danske kvindelandshold i fodbold. Du kan bl.a. læse om nogle af de bedste spillere på holdet, og om hvilke store sejre det danske kvindelandshold har opnået. Du kan man f.eks. læse om Pernille Harder, som er den helt store profil på landsholdet, samt om de mange nye kvindelige fodboldtalenter, der er på vej frem. Derudover kan du læse om holdets succes og trænere.

God læselyst!