De bedste nye bøger fra juli for de 3-6 årige

Flotte billedbøger FX en ny skøn historie i serien om Magda, billedbøger om jobs, seje prinsesser, om at få nye venner, arrigskab og en skøn skøn historie om en tur til stranden.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Her har kan du se et udvalg af de bedste nye bøger. 

Du kan bestille bøgerne fra listen sidst i artiklen. 

Magda vil hellere lege

Villads fra Valby er slet ikke til at komme udenom, men den skønne serie om Magda af samme forfatter er der færre der kender. Det er en skam, for det er skønne realistiske og varme historier som de fleste børnehavebørn kan relatere til. Læs alle bøgerne i serien om Magda 

Godnat og sov godt

Mariehønen Dot er på en superhemmelig mission. Hun skal tjekke, om gæsterne på Insekthotellet fx husker at børste tænder, læse godnathistorie og tage pyjamas på, inden de går i seng. Dot tjekker ind på hotellet og besøger de forskellige insekt-gæster på skift. Skarnbassen er i bad, og Dot hopper op i badekarret med ham. Den vandrende pind kan ikke bestemme sig for hvilken pyjamas, han skal have på, fluen skal til at børste tænder, bænkebideren er på toilet, og bogormen læser. Til sidst kan Dot sætte tjektegn på sin liste, og hun går i seng. Men så banker det på døren. Alle insekterne mangler jo at få et godnatkys.
 

Tre seje prinsesser!

Prinsesser med mod, sammenhold og handlekraft! Dejligt eventyr om tre moderne og resursestærke prinsesser. De kan selv og er både kloge, opfindsomme og handlekraftige. De klarer forhindringerne gennem samarbejde og ved at hjælpe hinanden.
 

Piplioteket på nettet

En herlig bibliotekshistorie om Ræven der vil aflevere bøger på biblioteket og kommer på vejen forbi hunden. De ender på biblioteket hvor højtlæsningen er i gang. Hunden bliver bundet udenfor, men ræven er så venlig at hente de gode bøger til den. Senere deler hunden sit "glasbræt" med ræven. Via glasbrættet kan hunden få adgang til biblioteket på nettet.
 

En værre redelighed: Ella vover pelsen

En sød labyrint-bog hvor man skal hjælpe det lille egern med at finde sin rede. 
 

Tæl og tal om dinoerne

Her gælder det om gå på opdagelse og finde og tælle alle dinoerne. 

Vi skal på arbejde

Dejlig historie om en fantasifuld børneleg. I en god en leg kan alt ske! Og det gør der virkelig også i denne billedbog, der på fineste vis skildrer tre gode venners leg som voksne og ansvarlige, arbejdende mennesker. Legen stikker af, og som læser kan man intet forudse. Det hele bliver skørt og vildt, og til sidst er børnene udmattede på den gode måde. Alt er på børnenes præmisser. Der er slet ingen voksne indblandet.
 

Hvad er det der corona?

Oplysende billedbog om corona, der er let tilgængelig for selv de små børn. Corona bliver forklaret på en måde, som både er oplysende og faktuel, og ud fra en helt almindelig genkendelig hverdag.
 

Bitte, Pølse og havet

En skøn historie om en dag på stranden og en badetur med udfordringer, som mange børn og forældre nok kan genkende. Bitte, mor og hunden Pølse tager på stranden. Bitte er skeptisk, hun er ikke vild med strand og hav, og det hjælper slet ikke, at hun bliver ramt af en brandmand, da hun endelig kommer i vandet. Det gør så ondt. Bitte vil ikke bade mere, men Pølse giver ikke op og finder dykkerbriller til Bitte og hun våger sig i vandet igen. Bitte får en fantastiske badetur, og ser hvor smukt der er under vandoverfladen.
 

Michael er brandmand

Flot og fascinerende fotobilledbog hvor man kan se hvordan brandmanden arbejder. 

Job og Hvad sker der når du spiser?

To spændende fagbilledbøger: Den ene om kostens vej gennem kroppen, den anden om mange forskellige slags jobs.

Hvem gemmer sig bag døren?

Der er ti forskellige døre, der skal åbnes i denne bog. Først kan man se, hvem der er bag den frygtelige, røde dør, hvis man bladrer videre. Det viser sig at være nogle frygtelige flinke monstre. Bag den blå, iskolde dør er der en afskyelig snemand, der elsker at læse, og bag den gule, varme dør står en flok forfrosne pingviner og varmer sig ved en pejs. Hvem mon så gemmer sig bag den prikkede, den stille, den overraskende, den stribede, den glade, den larmende og den ssssnorkende dør? 
 

Nye venner: en bog om gode venskaber

En historie som sætter ord på de følelser, der opstår når nye venskaber skal etableres og vedligeholdes. En rigtig fin billedbog med fokus 

Arnold er rivravruskende rasende

Da Arnold vågner, har han sovet dårligt. Aben Arnold har en dårlig dag. Han bliver rigtig vred, men hvordan skal han håndtere det? De andre dyr fortæller, hvad de plejer at gøre, og der er også andre gode råd til at håndtere vrede og raseri.

 

10.08.20