De bedste nye bøger fra juni og juli for de 3-6 årige

Skønne billedbøger der byder på gode hverdagshistorier og nogle lidt mere alvorlige og finurlige billedbøger om døden og ensomhed og værdien af venskaber, samt den fineste historie med et farvefyrværkeri af illustrationer om en lærerig tur i rumraket til planeterne.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Herunder kan du læse om og bestille et udvalg af de bedste nye bøger.

Der er meget godt at vælge imellem på denne liste. Der er billedbøger med hverdagshistorier om at ønske sig kæledyr, om at være venner og blive uvenner, en ny med "Sallys far" og to nye i den populære serie "Dinosaurbanden". Derudover er der også nogle virkelig fine og lidt skæve, poetiske og finurlige billedbøger. "Ulf er sløj" er en af de finurlige og lidt alvorlige da den tager tunge emner op som død, begravelse og ensomhed og vigtigheden af venskab. Det lyder enormt trist, men den tager emnerne op på en finulig måde der alligevel indgyder håb og bringer smilet frem hos sin læser. Læs også Litteratursidens fine anmeldelse af bogen

Læs og bliv nysgerrig på universet og planeterne i den skønne og grafisk fine billedbog "På tur til planeterne". I historien tager en pige og hendes hund på tur i en rumraket for at undersøge på nærmere hold hvad det er der funkler på nattehimlen. En fin, enkel og underholdende historie hvor barnet lærer planeternes navne,  rækkefølge og karakteristika at kende og skaber nysgerrighed efter mere viden om rummet og solsystemet.  

God læselyst!