De bedste nye bøger fra september for de 0-2 årige

En ny godnat bog med bjørnen Tjugga, leg tittebøh med mumitrolden, en flot og farvestrålende bog om modsætninger og en "kan-du-finde-bog" med koen Lotte og flere andre gode.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Her har kan du se et udvalg af de bedste nye bøger. 

Du kan bestille bøgerne fra listen sidst i artiklen. 

"Natbjørnen Tjugga & kærlighedsblomsterne: blid og nænsom putning for de allermindste: Blid og nænsom putning for de allermindste"

Natbjørnen Tjugga tager imod trætte børn i Natskoven, hvor der er trygt, rart og fyldt med kærlighedsblomster.Endnu en godnat-bog med bjørnen Tjugga, med meditative redskaber for børn fra 1-3 år 
Find de andre Tjugga bøger her (LINK)

"Godnat"

pegebøger med fotografier og flapper til de allermindste om sengetid. 

"Mumitroldens tittebøhbog"

Det er en sød, lille gættebog for de mindste Mumi-fans, der nok er sjovest for dem, der kender figurerne i forvejen. Der er knald på farverne, bogen er indbydende og pirrer nysgerrigheden 

"Følg sporene - følg den traktor!: kig og find alle dyrene på bondegården" og "Følg sporene - følg den enhjørning!: kig og find i eventyrland"

Et par fine og charmerende billedbøger med karakter af findebøger for de mindste. Bøgerne er oplagte til at stimulere finmotorik, skærpe koncentrationsevnen og øve begrebsindlæring. Det visuelle udtryk er flot med farverige tegninger af helsiders miljøer, og der er mange søde dyr, feer og enhjørninger at se på. 
 

"Hvad finder Lotte?: den store søg-og-find-vrimlebog"

Koen Lotte i forskellige situationer rundt på bondegården, hvor hun bor. Fx fejrer hun fødselsdag, hun bader, hun gemmer sig i en hule og hun holder sommerfest. Rundt langs kanten på hvert opslag er der billeder af forskellige ting, som læseren skal finde på siden.

"Modsætninger, tal, former, farver og mig!"

skøn, charmerende og flot pop-op billedbog, der trods enkelhed i illustrationerne har masser af små detaljer at gå på jagt efter og små opgaver, hvor barnet skal finde former, farver og tælle. 

"Hop ombord på dyretoget!"

Skøn billedbog med dejlige ting som overraskelser, oplevelser, familien, dyr og fødselsdag. Ting, som børn kan identificere sig med og interesserer sig for. Teksten har gentagelser og direkte tale til læseren og sjove rim og ord. Billederne er farverige og charmerende. 

 

 

08.10.20