Den gemte runesten

Det er ikke mange der ved runesten er - og endnu færre har set den. Men i porten ved Bispegården i Indre By findes en runesten.

Lund-sten 2, eller Bispegården-sten som runestenen også kaldes, blev fundet i det 18. århundrede i Lund sogn. Runerne er fra yngre vikingetid og teksten på stenen lyder: "Toke lod gøre kirken og...".
Ja, hvad Toke gjorde ud over en kirke finder vi nok aldrig ud af.

Runestenen blev fundet i et gærde ved Södergatan i Lund. Stenen kom til København, da biskop Faxe i Lund forærede den biskop Münter. Münster lod den senere indmure i porten til bispegården i Nørregade.

Lund-sten 2 med indskriften: "Toke lod gøre kirken og..."
 

Flere sten

Lund-sten 2 er ikke den eneste sten der er indmuret i porten. I bogen "Bispegaarden i København" (1927) står der: "Han [biskop Friederich Münter] lod i Murene i Vestibulen og i Porten indmure Mindesmærker, han havde erhvervet: ægyptiske Steler, en Runesten, Brudstykker af romerske Indskrifter, Buddha-Figurer o.m.a."

Ud over at være præst, var biskop Frederich Münter en anerkendt videnskabsmand indenfor filologi og arkæologi. Som ung rejse Münster til flere europæiske storbyer som Wien, Rom og Firenze. Han besøgte biblioteker, mønt- og antiksamlinger. Via udenlandsopholdene fik han et store internationalt netværk.

En samler

Münster samlede hele livet. De indemurede sten i porten var en del af Friederich Münters "Museum Münterianum".

Samlingen blev forøget både ved køb og ved gaver – som runestenen fra biskoppen i Lund. Ved hans død bestod samlingen af 15.000 bøger og over 10.000 mønter, mumier, segl, skulpturer og indskrifter.

En del af samlingens indskrifter er indmuret i portrummet i Bispegården. "Blandt disse er en kufisk indskrift, som konsulen i Alexandria, Daniel Dumreicher, skaffede i 1824. Den stammer fra Ægyptens ældste bevarede islamiske bygningsværk" (citat: Biskop Frederik Münter og hans museum i Nationalmuseets arbejdsmark 2012.)

Runetenen er placeret i porten til Bispegård, Nørregade 11. Når du alligevel er inde i porten for at se runestenen, så kig også op i vestibulen. Det venter en fin oplevelse.

Blåmalet rum med forskellige historiske genstande indmuret og udstillet
Indenfor i Bispegårdens vestibule.

Marmorplade med forskellige havdyr. I midten ses havguden Triton. Hjembragt fra Tunesien.
 
Bispegårdens portrum set fra gårdsiden.
15.09.20