Den store brand i Utterslev 1899

Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslevs: Inde i København kunne man torsdag den 2. november 1899 kl. ca. 11.15 pludselig se en meget stor og tyk røg ude fra nordvest. En del mennesker drog ud mod stedet, hvor røgen kom fra. Ved nærmere eftersyn erfaredes det, at der var gået ild i Utterslevgaards store ladebygning. Der blev naturligvis øjeblikkelig slået alarm til brandvæsenet.

Af Peter Wodskou Christensen. Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev

Vinden kom fra sydøst, og husene mellem Utterslevgaard og gadekæret var i farezonen. Københavns Brandvæsen blev derfor telefonisk tilkaldt og lidt over 12 ankom de fra København med en dampsprøjte og en stationssprøjte.

Hovedbygningen reddet

Tegning af en bygning i brand

Det så nu så alvorligt ud, at man frygtede, at resten af byen kunne blive offer for flammerne. Brandvæsenet fik under brandfuldmægtig Müllertz' kommando og med hjælp af den kraftige dampsprøjte begrænset ilden til Utterslevgaards store trelængede ladebygning og de nærmeste mindre huse nord for. Stuehuset undgik også branden, da vinden bar fra sydøst mod nordvest. Utterslevs eget brandvæsen stod hovedsageligt for at nedbryde de gavle og mure som pga. ilden var til fare for at styrte sammen. 

Kl. 13 havde brandvæsenet fået dæmpet ilden så meget, at der ikke længere var fare for at den kunne sprede sig yderligere, og kl. 14.30 kunne det københavnske brandvæsen forlade stedet.

Sjældne antikviteter

I nærheden af Utterslev Mølle var der en afdeling gardister på øvelse, og kort efter ildens udbrud blev de kommanderet til brandstedet og i første omgang fik de reddet alle kreaturer og andre dyr ud. Mandskab fra Befalingsmands-Elevskolen kom også til og hjalp med at redde indbo ud af husene.

Der blev gjort en stor indsats for at redde indboet fra grosserer Ludvig Emilius Thranes ejendom ”Sokkelundlille”, hvor der var indrettet et lille folkemuseum bestående af gamle og sjældne antikviteter. På marken og i haverne blev de mange ”sære gamle Ting stillede sammen og samlede en kreds af nysgerrige.” En stor del af indboet og museumseffekterne blev reddet ud, mens en del led skade under operationen.

Brand- og Politiforhør

Allerede inden branden var slukket, havde politiet gjort foranstaltninger til at finde årsagen til brandens opståen. Mistanken om at der eventuelt skulle være tale om, at ilden var påsat, nærede politiet fra start af. Dog havde man allerførst gjort sig den tanke, at et damptærskeværk, som havde været i brug tidligere samme formiddag, kunne være årsagen til branden. Men da det var blevet benyttet med stor forsigtighed og ikke i nærheden af Utterslevgaards ladebygning, gik politiets undersøgelse i en anden retning. To personer skulle efter sigende have opholdt sig i laden og var set forlade samme omkring kl. 10.

Hvem var i laden?

Vidner kunne oplyse, at det var to vagabonder, der de seneste dage indtil tirsdag eftermiddag havde været beskæftiget ved førnævnte damptærskeværk som løs medhjælp. De blev anholdt og varetægtsfængslet i arresten på Blegdammen. De havde erkendt at have overnattet i laden de foregående to nætter, til trods for at de var blevet forbudt at opholde sig der. Men de benægtede at have haft noget at gøre med brandens opståen. Politiet var dog temmelig overbevist om, at det var de to, som havde været årsag til ildebranden.

Alle, der havde haft deres gang i ladebygningen, blev nøje forhørt af politimester og dommer Valdemar Oldenburg.

Var det en tobakspibe?

Efter et forhør den 11. november var dommeren blevet overbevist om, at de to vagabonder med stor sandsynlighed ikke var brandstifterne, og de blev derfor løsladt. De havde siddet varetægtsfængslet siden den 3. november og blev sidenhen tilkendt en erstatning hver på 15 kr.

Grunden var først og fremmest, at en tjenestedreng på Utterslevgaard havde afgivet en tilståelse om, at han lige udenfor den åbenstående port i ladens vestre gavl, havde tændt en lille tobakspibe med en tændstik, som han efterfølgende havde kastet fra sig. Han gik derefter gennem laden flere gange med piben. Han havde dog stukket piben i jakkelommen, men uden at slukke den og da var der stadig glød i den. Herefter var han gået ud i marken og så ikke længe derefter røg fra laden. Andre vidner havde observeret røgen og de store flammer på et tidspunkt, som svarede til, at det var et kvarter efter at han havde forladt laden. Han antog derfor selv, at han var årsag til ildebranden.

Følte sig presset

Tjenestedrengen Carl Christian Andersen havde tidligere afgivet usand forklaring for at lede mistanken over på de to vagabonder.

Ved forhøret den 14. november trak han sin tilståelse tilbage og forklarede, at han følte sig presset af politibetjentene til at udtale sig som han havde gjort. Der blev gjort en hel del ud af at få klarlagt, hvorvidt det var sandt eller ej, at han skulle være lagt ordene i munden af betjentene. Der var andre vidner under betjentenes forhør af Carl Christian og både betjentene og vidnerne benægter, at der skulle være lagt nogen form for pres under forhøret.

Alt under sagens forløb tyder på, at han er årsag til brandens opståen. Men ved domfældelsen den 22. december 1899, er der dog to ting, som svækker det endelig bevis for, at han kan kendes skyldig, nemlig at han vedbliver at trække sin oprindelige tilståelse tilbage, og at der ingen spor er i hans jakkelomme af at være forbrændt. Det pointeres også at ”hans Aandsevner er skildrede som svage”. Han var ellers anklaget efter straffelovens § 284 ”Den, som ved Tilsidesættelse af almindelig Forsigtighed, afstedkommer Ildsvaade, straffes med Fængsel, hvilken Straf dog bortfalder, naar han erstatter Skaden.” Han slipper også for at betale retsomkostningerne.

Sagen blev anket til Landsretten og den 27. februar 1900 blev underrettens dom stadfæstet.

Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslevs hjemmeside

"Den store brand i Utterslev 1899" er en forkortet artikel. Originalteksten kan du læse i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslevs tidsskrift "Nyt fra Lokalhistorien".

Utterslev gadekær, august 1899. Vandet i gadekæret spillede en vigtig rolle under brandslukningen. Foto: Fritz Theodor Benzen/Kbhbilleder.dk
Af Københavns Biblioteker
27.10.22