Københavns historie

Mød Ulrik Langen

Bag om Københavnerhistorikerne: Historikeren og professoren ved Københavns Universitet Ulrik Langen finder 1700-tallet både fremmedartet og genkendeligt. Det fascinerer ham, og han deler denne fascination med os andre i sit forfatterskab, der tæller bøger som Det sorteste hjerte, Grov konfekt, Nattens gerninger samt Revolutionens skygger og Hundemordet i Vimmelskaftet, der var årets historiske bøger i hhv. 2005 og i 2010.

Af Mai-Britt Tollund

Denne udgave af Bag om københavnerhistorikerne er kortere end vanligt. Interviewet med Ulrik Langen er det første i serien, der er produceret som podcast. I den kan du fx høre ham læse en godbid fra en af hans egne bøger og opleve, hvordan han får sat kulør på historien og fortæller, så 1700-tallets København kommer til live på siderne. Du kan også høre, hvad han arbejder på lige nu – og hvordan fortidens kildemateriale ofte giver særdeles brugbare oplysninger om hverdagslivet, selvom det er noget andet, de egentlig behandler i fx vidneudsagn.

Hvorfor er du en københavnerhistoriker?

Det er skæbnen, der har ført mig til byen og dens historie. Og jeg skriver om flere forskellige typer af københavnerhistorie, dels biografisk historie om fx Christian d. 7,. dels ser jeg på byen: Hvordan påvirker den, de mennesker, der lever i den og hvordan påvirker de samtidig byen?

Jeg arbejder meget med 1700-tallet – og min interesse for den periode går langt tilbage i mit liv. Det er et forsvundet, anderledes og ikke mindst mindre København, hvor de levede tæt. Hvilket ikke var uden problemer.

Hvorfor blev det lige det emne?

Det, der fascinerer mig ved 1700-tallet er, at det er både meget genkendeligt og meget fremmedartet. Der er alment menneskelige ting, som vi umiddelbart genkender fra vores eget liv. Det er fx også i den periode, at hele oplysningsfilosofien tager form og fart. Ideen om, at mennesker har rettigheder, blot fordi de er mennesker. Ting, vi i dag tager for givet. Samtidig er det fremmedartet: Tøjet, frisurerne, den måde, de omgikkedes på. Den blanding af det genkendelige og det fremmedartede synes jeg er noget særligt for 1700-tallet og det er utroligt interessant at arbejde med. den illusion, ar ’de var jo ligesom os’, fordi vi kan genkende så mange af vores egne forestillinger og ideer i det, der blev skrevet. Og når man så sidder med kilderne, så ser viser de sig pludseligt fra helt andre sider, og man tænker "hvad har de gang i? Hvorfor mener de det her?"

Ulrik Langens københavneryndling Anna Magdalena Godiche havde sit trykkeri midt i det myldrende liv på 1700-tallets Gammeltorv. Foto fra ca. 1865, ukendt/Kbhbilleder.dk.
Historikeren Ulrik Langen skriver hilsner til københavnerlæserne. Foto: Mai-Britt Tollund.

Hvad læser du selv af historiske bøger?

Lige nu læser jeg Peter Wessel Hansens "Den skjulte fattigdom", der virkelig godt belyser den honette fattigdom i perioden, hvor man måske nok var fattig, men kunne være fin alligevel.

For nylig har jeg læst "Hoffet, gaden, parlamentet - portræt af Den Franske Revolution" af Jonas Ross Kjærgård. I bogen skaber han 12 portrætter af mennesker, der alle var involveret i forskellige aspekter af revolutionen og får på den måde vist mange facetter af det, der var et kompliceret, politisk forløb.

Og så skal jeg i gang med Carl Frode Tillers "Arbejderhjerte", fordi jeg er utroligt glad for hans måde at skrive på.

Har du en yndlingskøbenhavner eller et særligt sted i København?

Ja, og vi bliver i 1700-tallet, hvor Anna Magdalena Godiche som enke overtog mandens bogtrykkervirksomhed og videreførte den dygtigt i eget navn. Hun var en del af trykkefrihedsperioden, hvor hun under den kortvarige ytringsfrihed udgav en række skrifter, og hun havde folk ansat, der lavede meget smukt boghåndværk.

I 1771 flyttede hun virksomheden fra Skindergade til Gammeltorv. Det var en helt særlig plads midt i byens hjerte, hvor der udfoldede sig et myldrende københavnerliv. Mellem Nytorv og Gammeltorv lå Rådhuset, og på den ene side af det var Gammeltorv med skafottet og på den anden side Nytorv med Caritasspringvandet.

I dag er det lidt mere et vindblæst ikke-sted, men for mig er det et sted, hvor mange af de mennesker, jeg skriver om, er kommet og gået bl.a. på Rådhuset.

Bag om Københavnerhistorikerne

I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du møde de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie.