Det siger blip, blip, blip

Københavns Museum: Arkæologerne har taget metaldetektoren til sig. Resultatet er en boom i fundet af metalgenstande og bl.a. nyt lys over forsyningen af klæde til byen.

Af Peter Schøning, Historie & Kunst, Københavns Kommune

Metaldetektoren er blevet et fast arbejdsredskab hos arkæologerne i København siden metroudgravningerne. Store, gemte guldskatte er det ikke blevet til, men derimod basal viden om københavnernes dagligliv, fortæller Niels Henrik Andreasen, der er arkæolog og museumsinspektør. Han begyndte i 1980’erne at gå med detektor på hobbybasis og har siden 2012 været detektorpioner ved Københavns Museum.

Hvor fungerer metaldetektoren bedst?

- Vores kolleger i det øvrige land bruger den på store åbne flader, hvor man f.eks. forsøger at lokalisere placering eller udstrækning af en bebyggelse. I København er vores kig til fortiden typisk en smal søgegrøft, når der er gang i et byggeri eller et anlægsarbejde, men Metrobyggeriet gav nye muligheder for at afsøge større flader. Siden har kolleger med stor nytte brugt metaldetektor ved bl.a. en byggetomt på Ny Østergade, og jeg har senest brugt udstyret på Kastellet.

Har I andre udfordringer i forhold til jeres kolleger end manglen på åbne arealer i centrum?

- Ja, den anden udfordring er, at meget af det København, vi kender, ikke mindst langs kystlinjen, er skabt gennem jordopfyld, og det giver noget meget forstyrret jord at arbejde med. Helt specifikt er udfordringen, at der ligger store mængder metal – langt det meste skrot - i den københavnske jord. Det er med til at ”forstyrre” de gode signaler på metaldetektoren. Derudover er der masser af ledning og kabler, som er med til at besværliggøre søgningen. Og endelig er der som nævnt sjældent god plads at bevæge sig på.

Forskellige typer af skospænder og andre spænder fundet på Kastellet og stammende fra de første årtier af 1700-tallet. Foto: Københavns Museum.
 

Hvad er fordelen ved at bruge metaldetektor?

-  Der er ingen tvivl om, at vi med metaldetektor finder langt flere metalgenstande end vi ellers ville have gjort. Vi har f.eks. ved hjælp af detektoren fundet en masse blykugler og kunnet lokalisere en skydebane på Kastellet og også dét sted, hvor man afladede våben ved at affyre dem. Det er steder, som ikke findes markeret på kort. Vi kan også være heldige at finde mønter, der giver os en skarp datering på genstande i et bestemt jordlag.  Og så har metalfundene selvfølgelig en værdi i sig selv, fordi de viser genstande, der har været en almindelig del af københavnernes dagligdag.

Hvad er eksempler på det?

- Det kan være alle mulige hverdagsting: f.eks. bæltespænder, nøgler, smykker, mønter, knapper, hestesko og alle mulige beslag. Ved Kastellet og Ny Østergade har vi med metaldetektor fundet masser af klædeplomber, der var kvalitetsstempler på importeret klæde. Plomberne er med til at tegne et billede af forbrugs- og handelsmønstre gennem flere hundrede år, og her er et potentiale for spændende forskning på samme måde som der er blevet forsket intensivt i københavnernes fodtøj.

Er der ulemper ved at bruge metaldetektor?

- Det kan være meget tidskrævende. Der ligger utrolige mængder jern i jorden, og de mange fund behøver ikke stå mål med indsatsen. Vi forsøger især at bruge metaldetektor på særligt lovende fundsteder, hvor metalfund kan kaste lys på bestemte spørgsmål.

Eksempler på fund med metaldetektor på Kastellet: Dobbeltknap med indskriften ”IOHAN E. FOLTE ANO 1690”. Knappen har siddet i en kraftig skjorte eller jakke. Foto: Københavns Museum.
 

Andre museer har ofte et tæt samarbejde med amatører. Har I et tilsvarende samarbejde?

- Desværre, for der er amatørkolleger, der har så mange tusinde timers erfaring bag sig, at de er fantastiske til at skelne mellem de mange forskellige signaler, som man får under afsøgning. Vi har svært ved at invitere frivillige med til udgravninger, fordi vi ofte arbejder på byggepladser. Og her er der i dag nogle lavpraktiske forhindringer, der handler om forsikring og sikkert arbejdsmiljø.

Er der kommet store skattefund ud af jeres brug af metaldetektor?

- Én definition på skattefund er to eller eller flere mønter, som er fundet samme. Så efter dén definition har vi fundet enkelte skatte – f.eks. tabte punge. Men du tænker sikkert på store nedgravede skatte af sølv eller guld, og så er svaret nej. Men når man tænker på, at København har været residenshovedstad og været hjemsted for mange rige mennesker, er der sikkert også her blevet gravet skatte ned her - eller måske har de været muret ind i fundamenter. Det kan være, at vi en dag er heldige i en baggård, siger Niels Henrik Andreasen.

Udvalg af danske, norske og tyske mønter fundet på Kastellet. Den ældste mønt er en dansk 1-skilling fra 1653. Foto: Københavns Museum.
 

Ny Østergade-udgravningen

I forbindelse med et nybyggeri ved på hjørnet mellem Ny Østergade/Store Regnegade brugte arkæologerne systematisk metaldetektor i 2019. Resultatet var fund af mange metalgenstande. Der blev fundet fiskekroge fra en bred tidsperiode, og de viser, at designet af fiskekroge ikke har ændret sig grundlæggende over 700 år.

På udgravningspladsen blev der også fundet over 200 spredte mønter fra 1200-1500 tallet. Mønterne har været en god hjælp til at datere forskellige faser i det voldanlæg, som er fundet. Endelig er der på pladsen fundet 123 klædeplomber, som stammer fra importeret klæde. De fleste stammede fra 2. halvdel af 1500-tallet eller første halvdel af 1600-tallet. Plomberne blev brugt fra 1200-tallet til ind i 1800 tallet som et garantimærke på klædes oprindelse og kvalitet.

Arkæologen Niels Henrik Andreasen er her ude med metaldetektoren på Kastellet, hvor der bl.a. er lokaliseret en skydeplads. Foto: Københavns Museum.
09.10.20