En kattens jul: Hjemme hos bibliotekarens kat

Tekst: Mai-Britt Tollund, Københavns Hovedbibliotek, og Wimsey, kat. 

’Det har været kattens til hundeår’ lyder det fra Wimsey i sofahjørnet. ’Ikke kun fordi 2020 har føltes langt - men menneskene har været hjemme i en uendelighed. Og jeg har naturligvis haft planer. Bordben kradser jo ikke i sig selv, og der er blevet sat en stopper for min vision om at få mine kattehår længere ud i lejligheden.’

Japansk katteliv

Når jeg læser, holder jeg af bøger om andre kattes oplevelser med deres mennesker. De japanske katte er gode til den slags. For et par år siden udkom "Kattegæsten". Katten Chibis oplevelser med naboerne er godt nok er udgivet i mennesket Takashi Hiraides navn, men beskriver de oplevelser, hun har som mystisk væsen, der ”færdes i menneskenes verden, som var hun hverken af denne verden eller den anden”. Det har hun ramt eminent. Vi kommer og går jo. Bliver vi en dag væk, kan mennesker godt anskaffe en ny kat. Men vi er uerstattelige. Og derfor bør der også være mere servering af den gode kattemad, synes jeg. 
 

Haledirrende katte-oder

I ”Om katten” har digteren Marianne Køie skrevet 70 haiku om os:

den tamme huskat
er menneskets bedste ven
glem alt om hunden

Det er haledirrende godt, og hun er ikke den eneste, der digter om os. F.P. Jac skrev en digtsamling, han kaldte ”Kattenes eventyrlige rumsteren & andre diskrete nysgerrigheder”. Den er så fint skrevet, at jeg helt glemte at jagte min tøjmus undervejs i læsningen. Han skriver både om huskatte og vildkatte, så man næsten oplever de to slags liv på egen pels. Den vil jeg godt anbefale. Digte om katte er ofte interessante for mennesker, de ser os åbenbart som en form for symbol på det uforståelige inde i dem selv. Det ved jeg nu ikke rigtig; mennesker virker ikke så dybe. De bliver fx ofte ved med at stå ved siden af én i havedøren og spørge om man vil ud eller ind. Det er altid så sort-hvidt med mennesker. Katte forstår livet mellem linjerne; at sidde med måsen inde i varmen og næsen ude i det fri. Det kunne mennesker lære noget af.

Katten er kun sig selv

I sin bog “On cats” skrev Charles Bukowski at “A cat is only ITSELF, representative of the strong forces of life that won't let go”. Det tænker jeg tit på, når jeg ligger i vinduet over radiatoren: Hvor stærkt et symbol på livskraft min spinden og småblunden er. Jeg håber, I har fået lyst til at læse med om vores liv – og hvis I vil, så må I da godt tolke jer selv ind i det. Bare du ikke forstyrrer mig, når jeg sover.

Husk: hvis du vil have flere anbefalinger (fra katte såvel som deres bibliotekarer), så står biblioteket klar med online assistance!

Meld dig til et af Københavns Hovedbiblioteks nyhedsbreve (link)

Følg Københavns Hovedbibliotek på Facebook (eksternt link)