En tur med Dostojevskij i København

Af Andreas K. Hundebøll

I 1865 besøgte Dostojevskij Danmarks hovedstad over 10 dage. Dostojevskij var 44 år og et hans største værker "Forbrydelse og straf" var undervejs. Han var gældsplaget og helbredet var ikke i top. Han havde overtaget en stor gæld fra sin afdøde bror. Han brugte af det, han ellers kunne leve af, på hasardspil. Han lånte penge af sin ven, baron Aleksander Jegorovitj Wrangel, som også var grunden til Dostojevskij besøgte København.

Dostojevskij ankom d. 13. oktober. Wrangel og Dostojevskij havde inden besøget udvekslet breve. De var ungdomsvenner og fik først genoptaget kontakten, da Wrangel skrev til Dostojevskij efter at have læst om brorens død. I nogle af de følgende breve skriver Dostojevskij, at han gerne besøger Wrangel i København og kort før rejsen mod Danmark om, hvor taknemmelig han er for den økonomiske hjælp, han har fået af sin ven.

Dostojevskij har i sin eftertid været en stor inspiration for dele af eksistentialismen, blandt andet i den franske skole hos tænkeren Albert Camus, men også i mine egne overvejelser. Til deles mine tanker om nihilismens latterlighed, der mundede ud i eksistentiel glæde.

Vi havde en lignende skikkelse herhjemme i form af filosoffen Søren Kirkegaard, der døde blot 10 år før besøget i København. Det siges, at Dostojevskij besøgte Kirkegaards familiegravsted, hvilket gav mig anledningen til at sidde på en københavnerbænk og læse "Et latterligt menneskes drøm" selvsamme sted. Her fandt jeg en smule af den stemning, jeg jagtede. Stemningen blev stærkere, da jeg nåede til kapellet på Assistens Kirkegård. Her hænger der en buste af Dostojevskij og en tilhørende tavle, der blandt andet siger lidt om hans ovennævnte besøg på kirkegården og krediterer busten til kunstneren Andrey Tartishnikov.

Under fordybelsen i Dostojevskij besøg og hans romanerne var jeg ikke helt klar over det, men i retrospekt er den stemning, som jeg var efter, en fortvivlelsens opløsning eller simpelthen en oplevelse af livets små glæder.

At læse Dostojevskijs bøger kan på grund af deres psykologiske skildringer være som selv at blive læst. Hans værk "Hvide nætter" indeholder så relaterbare følelser, at jeg følte romanens forløb erindre min egen ungdommelige drøm. Den foregår  i Skt. Petersborg, men siger alligevel noget om hvordan det er at være til i nutidens København.

En anden dag gik jeg, efter et knejpebesøg på Nørrebro, ind til Indre By, hvor Dostojevskij boede på Store Kongensgade 68 hos familien Wrangels. Det gjorde jeg for at opleve nutidens udgave af besøgets omgivelser. Her og omkring Kongens Nytorv fandt jeg få grænser for æstetisk fordybelse i de gamle Københavner bygninger. Der er dog stor forskel på at se på D’Angleterre kl. 5, hvor der er tomt, som var alle i karantæne, og kl. 17, hvor livet sprudler. Jeg anbefaler begge dele.

Til oktober er det 158 år siden Dostojevskij kom til og forlod København.