Italienske godbidder #2

23.03.21
At emigrere til et fremmede land er et valg som millioner og atter millioner mennesker i tiden løb har måttet foretage – mere eller mindre frivilligt.

Sådan var det før og sådan er det nu, derfor er det til stadighed vigtigt af få for fortalt emigrantens historie, så vi kan forstå hvad de må stå igennem.
De nedenstående romaner "At leve andetsteds" og "Civilationssammenstød over en elevator på Piazza Vittorio" fortæller denne historie på vidt forskellige måder, ikke desto mindre giver begge anledning til refleksion.

Marisa Fenoglio: At leve andetsteds

Denne selvbiografiske roman tager sin begyndelse i 1957 i et Tyskland stadig i skyggen af anden verdenskrig.
Marisa, nygift italiener fra Alba, må forlade sit hjemland for at følge sin mand, Sergio, til Tyskland. 
Han har fået et betydningsfuldt job i Niederhausen. Sergio er ingeniør og skal opbygge en ny afdeling af det italienske firma Ferrero og Marisa følger med som det tynde øl og indtager her rollen som husmor. 
Stedet gør hende nedtrykt, et underudviklet område iklædt store skove og gamle ammunitionsfabrikker fra krigens tid. Et sted i hastig forandring til et gigantisk futuristisk industricentrum.
Tyskerne er en befolkning med en noget anderledes kultur end hendes – da Marisa får børn chokeres hun over deres syn på børneopdragelse, som i 50´ernes Tyskland først og fremmest var fysisk disciplin. Som Marisa skriver - med det formål at "gøre ham til idealborgeren med respekt for den fastslåede autoritet".

Marisa er ikke en gastarbeider, som tusindvis af fattige syditalienere der immigrerede til området. Nej, hun beskriver hendes og Sergios udvandring som en "let og privilegeret udvandring". Men findes en sådan? Nej, ikke ifølge Marisa. På trods af privilegierne følger afkald og ensomhed med. 
Alene det at skulle gebærde sig på et andet sprog – man kommer som voksen og udtrykker sig som et lille barn.
I bogen bruger Marisa ofte tyske ord uden at oversætte dem. Det virker godt, det er i ordene at et lands kultur ligger. Marisa har en utrolig fin iagttagelsesevne og man føler at man får en smag af både italiensk og tysk kultur.
Til sidst skal det måske skal det lige tilføjes, at Marisa Fenoglio stadig er borger i Tyskland. - Dog ikke i Niederhausen, men i det maleriske Marburg.
 

Amara Lakhous: Civilisationssammenstød over en elevator på Piazza Vittorio

Algierfødte journalist og forfatter Amara Lakhous er bosiddende i Italiens hovedstad Rom. Lakhous har modtaget flere priser for denne lille stærkt anbefalelsesværdige roman "Civilisationssammenstød over en elevator på Piazza Vittorio" som udkom i 2006.

En elevator i en opgang på Piazza Vittorio i Rom er omdrejningspunkt for konflikter mellem beboerne – og et mord.
Beboerne er en blanding af immigranter – lige fra Milano og Napoli til Sverige og Pakistan. Hver beboer har fået tildelt deres eget kapitel i bogen, hvor de hver især fortæller hvad de tror der er sket i elevatoren, og herved oprulles hverdagsbegivenheder, fordomme, hjerteskærende minder om flugt fra hjemlandet og meget mere.
En fin samfundskritisk roman med et lille krimielement – og humor til at få den manglende kulturelle forståelse til at glide ned.

Har du fået smag for flere godbidder?