Italienske godbidder #3

23.03.21
Tag med italienske Paolo Cognetti ud i Italiens storslåede natur og lad dig derefter lukke inde i en lejlighed med en udbrændt bedstefar og en 4-årig krudtugle i Domenica Starnones roman

Paolo Cognetti: De otte bjerge

Det er en vidunderlig roman om far-søn forhold, venskaber, familie – og så natur. Og sikke en fantastisk natur! Specielt Cognettis beskrivelse af bjergmassivet Monte Rosa er helt fantastisk.
Vi følger Pietro fra han er omkring 10 år og ind i voksenlivet. Familien bor i Milano men hver sommer lejer hans mor og far sig ind i et hus i den nedslidte landsby Grana for foden af Monte Rosa. Faderen er en inkarneret vandrer og tager sin søn med på lange og strabadserende ture.

I landsbyen bor den jævnaldrende Bruno. Pietro og Bruno udvikler et tæt venskab som følger dem gennem livet på trods af deres forskellige tilgang til tilværelsen. Bruno er en ægte bjergbo – som han selv siger. Dette er hans bjerg, det er hér han vil skabe en tilværelse. Pietro er mere rastløs og som voksen får via sit arbejde som dokumentarfilminstruktør mulighed for at komme rundt i verden – også til Himalayas bjerge.

Men naturen i Grana, stedet, området, bjerget er omdrejningspunktet som hverken Bruno eller Pietro kan slippe og rundt om dette spinder sig en flot historie. En stilfærdig historie, en dannelsesrejse med mange eksistentielle spørgsmål. 
 

Domenico Starnone: Drilleri

77-årige (f. 1943) Domenico Starnone har en lang række af udgivelser bag sig og er en af Italiens helt store forfattere – det har man heldigvis også fået øje for herhjemme og ind til videre har man oversat tre af hans romaner til dansk.
Her skal anbefales den lille perle ”Drilleri” – om den 75-årige illustrator Daniele Mallarico som befinder sig i en kolossal livskrise og hans livlige, irriterende og gammelkloge 4-årige barnebarn Mario.

Daniele, bosiddende i Milano, må mod sin vilje tage til hans fødeby Napoli for at passe sit barnebarn, da begge forældre skal på en konference og er bortrejst i flere dage. Det passer ham rigtig dårligt. Han kender ikke sit barnebarn særlig godt og egentlig heller ikke rigtig interesseret, men værst af alt har kan en deadline hænger over hovedet der ridder ham som en mare, han er kørt fast i illustreringen af en Henry James-klassiker – en roman som ironisk nok handler om en mand der, som ham selv, kommer tilbage til sin fødeby og konfronteres med sit liv.
Han ankommer til sin datter og svigersøns lejlighed. Han vil egentlig helst bare arbejde i fred og ro, men det er ikke let med et barnebarn som gerne vil lege og som viser sig at have talent for at tegne og i øvrigt er ganske kritisk over for sin morfars tegneevner – den er ikke let at sluge, når man selv befinder sig i en kunstnerisk krise.

Romanen hedder ”Drilleri”, Mario kan godt lide at drille sin morfar. På et tidspunkt lukker han ham ude på altanen – det synes han er mægtig sjovt, han forstår ikke alvoren i hvad han har gjort. En hel vanvittig scene udspiller sig, man sidder med hjertet i halsen – hvad skal dette dog ende med? Hvordan morfaren tackler situationen skal ikke røbes her…

På trods af alvoren klukler man også undervejs. Starnone er en mesterlig fortæller, man skulle tro at han selv ved, hvordan det er at være en ældre herre i krise. Det er dog næppe kunstnerisk eller økonomisk. Rygterne går at det er ham og måske hans kone Anita Raja der står bag synonymet Elena Ferrante – hende med den storsælgende ”Min geniale veninde”.
 

Har du fået smag for flere godbidder?

Så klik ind på nedenstående links